Det vækker ingen bekymring blandt regeringspartierne, at den offentlige sektor sidste år skar efteruddannelsen af deres ansatte ned med 200 millioner kroner. Men kommunalreformen giver behov for, at de offentlige arbejdsgivere igen begynder at bruge flere penge på kurser for medarbejderne, siger Venstre og De Konservative. Mere uddannelse på vej Den konservative kommunalordfører, Knud Erik Kirkegaard, siger, at nedskæringen har mindre betydning lige nu, end hvis det var lige før kommunalreformen, der træder i kraft fra 2007. »Nu da vi står i et vadested uden helt at kende den fremtidige forvaltning, så kan jeg godt forstå, at man tøver lidt med at efteruddanne folk«, siger Knud Erik Kirkegaard til Ritzau. Venstres kommunalordfører, Marianne Pedersen, understreger, at den kommunale sektor vil have forholdsvis flere penge til rådighed til blandt andet efteruddannelse i kraft af de rationaliseringer, kommunesammenlægningerne afstedkommer. »Jeg tror, at det generelle behov for videre- og efteruddannelse vil stige med kommunalreformen«, siger Marianne Pedersen til Ritzau. Stram økonomi Sidste år skar de offentlige arbejdsgivere ifølge en undersøgelse fra Institut for Konjunktur Analyse efteruddannelsesbudgettet ned fra i alt 3,3 milliarder kroner til 3,1 milliarder kroner. 76 af procent af de offentlige chefer angiver sparehensyn som årsag. »Den offentlige sektor er under et hårdt økonomisk pres. Den borgerlige regering stiller store sparekrav, og der er efteruddannelsesområdet typisk et område, man først vil skære ned på«, siger Lasse Hjort Madsen, projektleder ved Institut for Konjunktur Analyse. Med henvisning til det kommunale selvstyre afviser regeringspartierne at blande sig i, hvad kommunerne og amterne bruger af penge på efteruddannelse.