Et af de centrale danske værn mod skatteflugt vakler, efter at EF-domstolen for nylig underkendte Frankrigs ret til at beskatte en borgers urealiserede aktiegevinster, da han valgte at slå sig ned i et andet EU-land. Da de danske og de franske regler på området stort set er identiske, forudser skattekonsulent Jeppe Rune Stokholm, Deloitte Skat, at en række danskere, som har betalt en tilsvarende skat herhjemme, nu vil søge deres skatteansættelse genoptaget hos de danske skattemyndigheder. Flere henvendelser »Vi har allerede fået flere henvendelser efter EU-dommen, som efter min mening er et klart dødsstød til de danske regler«, siger Jeppe Rune Stokholm, der i øjeblikket er ved at skrive en ph.d.-afhandling ved Syddansk Universitet om netop forholdet mellem EU-retten og skatteretten. De danske regler på området betyder, at en skatteyder, der vælger at flytte til et andet EU-land, skal betale skat af en eventuel kursgevinst på sine aktier ved fraflytningen. Også selv om vedkommende ikke har solgt sine aktier og derved realiseret gevinsten fra dem. Tilsvarende regler findes i Frankrig. Derfor blev den franske skatteborger Hughes de Lasteyrie du Saillant beskattet af den urealiserede kursgevinst på hans aktiebeholdning, da han i 1998 valgte at etablere sig i Belgien. Hughes de Lasteyrie du Saillant klagede, og de franske myndigheder valgte selv at indbringe spørgsmålet for EF-domstolen. Og domstolens svar er klart. Dansk afvisning Ifølge dommen strider det klart imod retten til at etablere sig frit inden for EU at beskatte urealiserede kursgevinster. Også selv om formålet er at undgå risiko for skatteunddragelse. Det er ikke kun den nye EU-dom, som sætter den danske regering under pres. Således har Danmark selv i marts modtaget en såkaldt åbningsskrivelse fra EU-kommissionen vedrørende det danske regelsæt. I deres svar afviser de danske myndigheder imidlertid, at der er noget at komme efter. Det skyldes ifølge chefkonsulent i skatteministeriet Margrete Kiil, at Folketinget i foråret har foretaget enkelte justeringer af de danske regler. »Meningen med ændringerne var netop at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-reglerne. Så må det være op til kommissionen at afgøre, om den vil gå videre med sagen til EF-domstolen«, siger Margrete Kiil. Ændringerne af de danske regler betyder, at skatteydere, som får henstand med skatten af de urealiserede aktiegevinster, ikke længere skal stille sikkerhed for skatten eller betale renter af det skattepligtige beløb. »Dermed er der ikke længere en speciel byrde ved at flytte i forhold til at blive i Danmark«, siger hun. Men den holder ikke, mener Jeppe Rune Stokholm. »Det bringer ikke de danske regler i overensstemmelse med EU-retten, at man har indført en generel henstandsordning. Årsagen er, at man stadig stiller personer, der flytter fra Danmark, dårligere, end hvis de var blevet. Det er selve beskatningen af en avance, man ikke har haft, som er i strid med EU-retten. Der må ikke gøres forskel på, om man flytter fra København til Århus, eller man flytter til et andet EU-land«, siger Jeppe Rune Stokholm. Ryborgsagen Rent faktisk kører der i øjeblikket en sag ved Landsskatteretten om spørgsmålet. Det er den såkaldte Steffen Ryborg-sag. Steffen Ryborg måtte stille sikkerhed for en fiktiv aktieavance, da han i 1997 slog sig ned i Tyskland. Det er hans sag, der har fået EU-kommissionen på banen mod den danske stat, men samtidig fører han en sag herhjemme om skattekravet. Hans advokat, Mikkel Falkenberg fra Lett & Co, glæder sig også over EF-domstolens afgørelse. »Den franske sag styrker synspunktet om, at de danske regler er i strid med EU-reglerne, da de to landes regelsæt er meget ens«, siger han. Jeppe Rune Stokholm gør opmærksom på, at en anmodning om genoptagelse af en sag skal fremsættes inden rimelig tid. Dette vil normalt sige inden seks måneder efter den dom, som ændrer praksis. Da den franske fraflyttersag blev afsagt 11. marts 2004, bør en anmodning om genoptagelse derfor fremsættes senest 10. september.