Man kan roligt kalde dagens lille nøk opad i USAs rente en historisk begivenhed. Ikke nok med, at renten, som har været den laveste i USA de sidste 46 år, bliver sat op fra 1 til 1,25 procent. Renteforhøjelsen markerer også et fundamentalt skifte i det økonomiske verdensbillede, hvor USA på godt og ondt har rollen som global iværksætter. Skrækscenario i graven Renteforhøjelsen betyder, at al tidligere snak om et jobløst amerikansk opsving kan fejes til side - der er skabt en million job alene de seneste tre måneder. Man bør også hæfte sig ved, at det økonomiske skrækscenario - en deflation - nu kan lægges i graven. Deflation er en giftig tilstand med vedvarende fald i priserne, som fører til en negativ økonomisk spiral og høj arbejdsløshed. Fra nu af handler det om at styre økonomien sikkert gennem en periode, hvor dagens orden er mere gang i butikken, større lønninger, stigende profitter og priser. Det betyder på den anden side, at der er lagt i ovnen til flere renteforhøjelser. Flere rentestigninger på vej Med gradvise stigninger vil renten i USA kunne nå op i måske fem procent i løbet af to år. Går centralbanken hurtigere frem og med større styrke i renteforhøjelserne, vil det være ensbetydende med, at presset på økonomien og inflationen er større end forudsagt. På vores side af Atlanten er renteforhøjelsen en god nyhed. Vi får lettere ved at sælge varer og serviceydelser på ryggen af USAs opsving. Det vil give flere job i Europa. Og bliver dollaren styrket over for euro, får Europa en konkurrencefordel på verdensmarkedet. Øgede udgifter Både Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank vil på et senere tidspunkt forhøje renten. Det vil ske, når man i eurolandene konstaterer, at også Europas økonomi kan køre ved egen kraft. Mens en højere rente kan være godt makroøkonomi, kan det på mikroplan betyde øgede udgifter, især for de fire ud at ti boligejere, der har lån med variabel rente, for eksempel de såkaldte rentetilpasningslån, vil få en højere husleje.