En masse snak og meget få resultater. Så hård er dommen over den individuelle jobrådgivning hos Dansk Sælgere. Blot 13 arbejdsløse sælgere er kommet i arbejde som et resultat af den individuelle rådgivning - de såkaldte kontaktforløb. Det svarer til fem procent af de 260 arbejdsløse sælgere, der har været gennem den godt et år gamle ordning. »Det er en meget begrænset succes. Forventningerne var noget højere«, siger a-kasseformand Flemming Kühlmann fra Danske Sælgere. Da kontaktforløbene blev indført sidste år, var intentionen, at arbejdsløse med tre måneders mellemrum skulle indkaldes til individuel jobrådgivning. Men allerede i marts i år kunne A-kassernes Samvirke afsløre stor utilfredshed med kontaktforløbene på baggrund af en undersøgelse blandt 623 ledige. »85 procent af de ledige sagde, at kontaktforløbene ingen virkning havde«, siger sekretariatschef Torben Dam Jensen fra A-kassernes Samvirke. Han er ikke spor overrasket over resultatet af Danske Sælgeres rundspørge. Opgør med aktivering Kontaktforløbene var et opgør med tidligere tiders aktiveringspolitik, som blev kritiseret for at sende arbejdsløse i aktivering uden udsigt til at komme i arbejde. »I stedet for en aktiveringsfabrik har vi fået en snakkefabrik, hvor de ledige kan sidde og snakke, uden at der kommer noget ud af det«, siger Torben Dam Jensen og fortsætter: »Kontaktforløbene er ikke fokuseret på den enkelte lediges muligheder for at få et job. Der sidder ledige jord- og betonarbejderne og akademikere på de samme kurser. I virkeligheden er det meget dyrt at lave reel individuel rådgivning af de ledige. Det kræver en prioritering, så man kan visitere den enkelte til et forløb. Nogle har måske brug for rådgivning hver fjortende dag i stedet for med tre måneders mellemrum, mens andre kan klare selv at finde et job.« Avislæsning og kaffe Det billede genkender a-kasseformanden hos Danske Sælgere. »Vi hører fra medlemmerne, at de kommer på kursus i, hvordan man lægger sine personlige data ud på jobnet, som alle skal gøre, selv om de allerede har gjort det«, siger Flemming Kühlmann. Ole Mogensen har været sælger siden 1987. Sidste år i juli mistede han sit job, og allerede i slutningen af måneden var han til sit første kontaktforløb. »Der var mødt omkring 40 mennesker op. Der var navneopråb ligesom i skolen for at finde ud af, hvem der ikke var kommet. Så fik vi at vide, at vi skulle sætte os ud til computere og se, hvad der var af ledige job, men det havde jeg gjort hver dag alligevel«, fortæller Ole Mogensen. »Vi kunne så i stedet læse avis og drikke kaffe. Der var selvfølgelig nogle, som ikke havde computer hjemme eller svært ved at bruge den, men 80 procent af os havde ikke behov for at gå på computeren«. Det var småt med det individuelle indhold på kurset, der var arrangeret af en privat kursusudbyder, erindrer den fynske sælger. Fem minutter »Den personlige samtale bestod af fem minutter med et afkrydsningsskema, som fyldte en halv A4-side. Der var ikke noget med at lure, hvad jeg var god til, eller hvor der var nogle jobmuligheder«. I oktober skulle Ole Mogensen atter gennem et kontaktforløb, men denne gang i AF-regi. »Det var samme smøre. Hen til computeren igen, og så fik vi at vide, at der vækst i gartnerbranchen og nedtur i byggebranchen, men stadig ikke noget individuelt«, siger han med et smil. Senere på måneden lykkedes det Ole Mogensen at finde job selv i et firma, som leverer varer til kiosker, men han skulle først begynde efter jul og kun tre dage om ugen, så i januar stod tredje kursus for døren. »Det er et rigtigt godt kursus. Vi er kun otte-ti stykker, og de to undervisere tager udgangspunkt i vores i situation. Jeg tænkte: Bare det her havde været første kontaktforløb«. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har bebudet en omfattende undersøgelse af kontaktforløbene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Partileder kritiseres for møder med kontroversiel Trump-støtte: Det »ligner femtekolonnevirksomhed«
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Da hun flyttede til Danmark, fik hun et skub. Nu er hun verdenskendt kunstner
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























