Alaa Mohammed siger, at han havde orden i sagerne. I givet fald er han den eneste af de 24 virksomhedsejere i den 'etniske' Bazar Vest, som politiet sammen med Told & Skat forleden aflagde uanmeldt besøg. Ifølge planchef Søren Christensen fra Told & Skat Østjylland var der nemlig blot en af de kontrollerede virksomheder, som myndighederne intet havde at udsætte på. 'Mere end jeg forventede' Blandt de øvrige fandt kontrollanterne rod i regnskaberne, ansatte, der arbejdede illegalt eller sort og ved siden af modtog sociale ydelser, ulovlige varer på hylderne eller slet ingen registrering af virksomheden. »Det var alvorligt, og mere end jeg forventede«, siger basarens daglige leder, Shahid Mahmoud. »Jeg prøver ikke at beskytte dem, men man ved f.eks. ikke, hvor mange af de illegale der er familiemedlemmer, som hjælper til. De kan jo læse i avisen, at politikere siger: Det er flot, at kone eller søn hjælper. Men det er ikke okay, hvis man samtidig får bistand - det har de måske ikke forstået«, siger han. Undervisning i skatteregler Nu skal butiksejerne have undervisning i skatte- og arbejdsmarkedsregler. 1. august oprettes en enhed med fire-fem rådgivere i tilknytning til basaren, som ligger i Århus' belastede bydel Gellerup. Her er tre ud af fire på kontanthjælp, og det gennemsnitlige indkomstniveau ligger under en femtedel af gennemsnittet for Århus Kommune. Netop dét fremhæver manden bag basaren, byggematador Olav de Linde, med henvisning til at basaren bytter offentlig forsørgelse ud med job for 110 indvandrerfamilier. »Vi henstiller selvfølgelig til, at de overholder reglerne. Men det er ikke vores opgave at håndhæve dem. Hele idegrundlaget er, at det er frit område og på deres præmisser - det modsatte er det fejlslagne ved hele den danske integrationspolitik«, siger Olav de Linde. Vær lidt lemfældig Han mener, at myndighederne bør være mere large over for basaren end andre steder: »Gjorde det mon noget, at man var lidt lemfældig med kontrollen over for de her mennesker, sat over for at de alternativt er på offentlig forsørgelse? Nej. De får langt bedre liv ved at få en forretning til at gå i stedet for at få en check ind ad døren hver måned«, siger de Linde. Politiken besøgte i forrige uge basaren og Alaa Mohammeds cafe med palæstinensiske specialiteter. Også her hjælper far, kone og brødre med at få gesjæften til at hænge sammen. Kan ikke klare det alene »Men de arbejder jo gratis, så der er ingen problemer. Og jeg kan ikke klare det alene, men jeg kan heller ikke klare at lønne to«, siger den 25-årige familiefar. »Det var skidt, at de fandt så meget«, siger Alaa Mohammed om razziaen: »Jeg vidste ikke, at der var så mange, som snød. Jeg troede måske to-tre-fire stykker. Men det er deres egen sag«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
Dråben er, da han hører penisjoken
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Mishandlet værnepligtig afslører horrible forhold i Ukraines hær
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























