Sygehuse mangler 1.000 sygeplejersker

Lyt til artiklen

De danske sygehuse mangler sygeplejersker. Det har længe været forudset, at der ville opstå mangel på sygeplejersker, men antallet af ubesatte stillinger er vokset hurtigere end beregnet. »Det er et skræmmende scenarie, der tegner sig for sundhedsvæsenet«, siger formand Connie Kruckow fra Dansk Sygeplejeråd. Udviklingen var forudset Mindst to procent af stillingerne står ubesatte, viser en rundspørge som Dansk Sygeplejeråd har foretaget blandt 944 tillidsfolk. Allerede i 2000 forudså en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Sundhedsministeriet, at der med udgangen af 2005 ville mangle 1.000 sygeplejersker, men det tal er allerede nået nu. Samtidig falder antallet af unge, som søger ind på sygeplejerskeuddannelsen. I 1994 blev 2.688 optaget på uddannelsen. Tallet var sidste år dalet til 2.562 nye sygeplejeelever, men har i nogle af de mellemliggende år været endnu lavere. Gennemsnitsalderen for landets sygeplejersker er i samme periode steget fra 41 år til lidt over 43 år. »Der er ingen tvivl om, at der bliver brug for mange sygeplejersker. Derfor skal der arbejdes målrettet med at gøre faget mere attraktivt«, siger Connie Kruckow og varmer op til næste års forhandling om overenskomster. »Sygeplejerskernes værdi for samfundet skal honoreres bedre«, siger hun. I amterne erkender formanden for Amtsrådsforeningens sygehusvalg, at manglen på sygeplejersker er et stadigt stigende problem. »Det er især specialsygeplejersker, der er mangel på«, siger amtsborgmester Bent Hansen (S) fra Viborg. »Vi må satse på at få flere unge ind på uddannelsen, men også på den såkaldte opgaveglidning, hvor for eksempel lægesekretærer kan udføre noget af det arbejde, som sygeplejersker hidtil har stået for«, siger Bent Hansen med henvisning til administrative opgaver. Lav løn ikke det eneste problem Socialforskningsinstituttet (SFI) advarer imod at fokusere for stærkt på sygeplejerskernes lønninger. »Det er ikke alene et spørgsmål om løn, men også om arbejdsvilkår. Det offentlige har aldrig været lønførende, så det er ikke på grund af lønnen, at man har søgt ind som sygeplejerske, men det har i høj grad med holdningen til arbejdet at gøre. Vi ved, kvinder traditionelt lægger mere vægt på indholdet af arbejdet end mænd«, siger forskningschef Niels Ploug (SFI). Rygraden »Sygeplejersker og skolelærere er rygraden i den offentlige sektor. I Danmark er der generelt stor opbakning til et højt skattetryk, mod at vi til gengæld har en velfungerende offentlig sektor. Den opbakning kan forsvinde, hvis kvaliteten falder«, siger Niels Ploug. Mangel på sygeplejersker er vanskelig at løse alene ved at optage flere elever. Det tager simpelthen tid at få dem gennem uddannelsen. »Men der kan måske gøres noget for at få sygeplejerskerne til at trække sig senere tilbage. Ældre sygeplejersker kunne få særlige arbejdsvilkår som for eksempel ingen nattevagter, der er hårde ved helbredet. Det går på den anden side ud over yngre sygeplejersker, som så må tage flere nattevagter«, siger Niels Ploug. Sygeplejersker begynder i 50-års alderen at forlade det hårde arbejde på sygehusene til fordel for for eksempel hjemmepleje og plejehjem. thomas.flensburg@pol.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her