Som 40-årig kan man regne med at skulle arbejde to år ud over den nuværende pensions- og efterlønsalder. Altså ingen efterløn før 64-års fødselsdagen. Så konkret forestiller regeringens Velfærdskommission sig, at Danmark kan skaffe sig råd til at fastholde det nuværende velfærd uden at lade skatten stige til dramatisk. »Vi kan se, at danskernes levealder i de kommende år bliver højere, og et meget væsentligt bidrag til at få råd til velfærd er at flytte pensionsalderen i takt med den stigende levetid«, siger professor Torben M. Andersen, der som formand for regeringens Velfærdskommission mandag fremlagde det første debatoplæg. Læsset vælter Det er den stigende levealder, som får læsset til at vælte - hvis blot danskerne ikke blev ældre og ældre, var der penge nok til fremtidens velfærd. Men med et stigende antal ældre i de kommende år ændrer balancen mellem indtægter og udgifter i velfærdsbutikken Danmark sig, og uden gennemgribende reformer vil der om 20 år være markant underskud. Kommissionen peger på fire muligheder, der kan skaffe pengene til fremtidens velfærd: en skattestigning på mindst 8,5 procentpoint fra 2011 til 2021, voldsomme besparelser på de offentlige udgifter, øget brugerbetaling eller flere i beskæftigelse. Af de fire muligheder anser kommissionen en højere beskæftigelse som det mest realistiske. Nej til import af arbejdskraft Men her tror kommissionen hverken på import af arbejdskraft, på bedre integration af de herboende indvandrere eller på flere nyfødte danskere til at trække læsset. Flere børn til fremtidens arbejdsmarked løser nemlig ingenting i den 80-års horisont, kommissionen arbejder med, da borgere i et helt livsforløb modtager mere fra det offentlige, end de afleverer i skat. Og netop det viser, at der grundlæggende er noget galt med måden, vi har skruet velfærdssamfundet samme på, mener Torben M. Andersen. »Jo flere glædelige nyheder om, at folk har fået børn, jo mere bekymrede skal de være i Finansministeriet. Det kan jo ikke være rigtigt«. Velfærdskommissionens oplæg til markante reformer modtages ganske køligt af den regering, som selv har nedsat kommissionen. »Det er klart, at hvis man bliver 120 år, så må man diskutere, om man vil være på arbejdsmarkedet i 40 år og være fritidsbeskæftiget i de 30, 40 eller 50 år bagefter. Det er da en spændende diskussion. Men ud fra det, denne regering arbejder efter i dag, så er der balance«, siger finansminister Thor Pedersen (V).