Opsvinget er undervejs, og der er dækket op til forrygende forbrugsfest, godt hjulpet af forårspakken. Alligevel må de knap 180.000 arbejdsløse danskere væbne sig med tålmodighed. Først til næste år vil virksomhederne for alvor gå i gang med at hyre folk til at klare forbrugsefterspørgslen. Derfor bliver 2004 ikke året, hvor antallet af arbejdsløse falder - tværtimod. Faktisk vil arbejdsløsheden stige til 175.000 i gennemsnit i år - 4.000 flere end sidste år. Det er de økonomiske vismænd, der i en ny rapport forudser, at netop de arbejdsløse som de sidste bliver inviteret med til festen. »På trods af den pæne vækst i år ventes beskæftigelsen kun at stige beskedent. Dette skyldes bl.a., at beskæftigelsen normalt reagerer med en vis forsinkelse i forhold til en stigning i efterspørgslen«, skriver vismændene i rapporten, der offentliggøres i morgen. Direkte i ledighed Helt konkret venter vismændene, at de private virksomheder slet ikke øger medarbejderstaben i år, så den forudsagte fremgang i beskæftigelsen på bare 2.000 sker udelukkende i form af flere offentligt ansatte. Men da 6.000 danskere, som i dag er uden for arbejdslivet, samtidig skønnes at stemple ind i arbejdsstyrken, må de 4.000 af dem altså straks gå ud i arbejdsløshed. Stilstanden på arbejdsmarkedet i år kan dog ikke sløre, at vi går bedre tider i møde - beskæftigelsen stiger, og arbejdsløsheden falder i 2005 og 2006. Således venter vismændene, at antallet af arbejdsløse falder med 24.000 til 151.000 i 2006 - en slags forsinket effekt af forbrugsfesten. Forbrug vil vokse med fire procent Således anslår vismændene, at det private forbrug vil vokse med fire procent i år, og dermed har forbrugerne med ét slag skiftet sparegrisen ud med spenderbukserne. »Dette er en markant stigning i forhold til den vækst, der har været i det private forbrug siden 1999 på mindre end en halv procent om året ... forbrugsfremgangen understøttes i år af det generelle opsving og forstærkes af skattelettelserne i forbindelse med forårspakken«, skriver vismændene. Nu kunne man så tro, at vismændene synes, at forårspakken er et alle tiders middel til at sparke lidt optimisme ind i danskerne. Men når landets skiftende finansministre så ofte har kaldt vismændene for mørkemænd, er det ikke uden grund. Der er næsten altid hug til finansministeren i en vismandsrapport. Drøje hug til forårspakke Og netop forårspakken, som er med til at sætte gang i opsvinget, får drøje hug med på vejen denne gang. Pakken kan i sidste ende vise sig at være særdeles dyr for samfundet, mener vismændene. Ikke bare giver den problemer med de offentlige finanser på lidt længere sigt. Allerede de næste par år kan den faktisk være en stopklods for den økonomiske udvikling. »Med det givne konjunkturbillede synes forårspakken ikke at have været nødvendig. Nu er der risiko for, at det i løbet af et par år kan blive nødvendigt at bremse udviklingen igen, fordi der ellers vil være fare for overophedning«, skriver vismændene. Jobfest i farezonen Overophedning betyder, at der kommer så meget fart på økonomien, at der ikke er ledige hænder nok at tage af. Sker det, vil der opstå kamp om arbejdskraften, hvilket igen vil medføre store lønstigninger og opadgående pres på inflationen. Holder regeringen ikke igen, kommer situationen ud af kontrol, og vi får lønfest i stedet for jobfest. Tømmermændene vil efterfølgende vise sig som faldende beskæftigelse, fordi virksomhederne mister konkurrenceevne.