Mennesker, der bliver udsat for kraftig støj på arbejdspladsen, risikerer ikke bare høreskader. Støjgenerne kan også give hjertekarsygdomme, fosterskader, og gå ud over medarbejdernes præstationen. Arbejdsmiljøloven tillader en støjbelastning på 80 decibel, men det er ikke nok til at beskytte alle, konkluderer en ny rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Dybe toner når fostre Nogle mennesker har 'glasører' og vil derfor risikere helbredsskader, inden støjniveauet overstiger den tilladte grænseværdi. Loven tager heller ikke højde for, at høj støj kan være et problem for gravide. »Den gængse opfattelse er, at livmoderen og væv beskytter fosteret, men sådan er det faktisk ikke. De dyber toner går igennem og kan påvirke fostrets høreorgan, der udvikles i sidste halvdel af graviditeten«, siger forsker Karin Sørig Hougaard fra AMI. Hver tredje må hæve stemmen Ifølge AMI's Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) er hver tredje lønmodtager så udsat for støj, at de må hæve stemmen for overhovedet at kunne tale sammen. Særlig slemt står det til i industrien og blandt faggrupper som folkeskolelærere og pædagoger, hvor mere end hver anden siger, at de bliver nødt til at hæve stemmen for at føre en almindelig samtale. Tallet er steget, siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 1990.
Støj på arbejdspladsen skader fostre
Lyt til artiklen