De 11 kilometer tunnelrør i den københavnske metro skal vaskes af et særligt tog, der kan højtryksspole tunnelvæggene. Det sker for at komme problemerne med høje koncentrationer af støv til livs. Ørestadsselskabet, der ejer den københavnske metro, har hele tiden haft en metrovaskemaskine, men den kommer først i brug nu - halvandet år efter indvielsen af metroen. De nødvendige tilladelser til at bruge maskinerne er nemlig ikke på plads. Ud i kloaksystemet Ørestadsselskabet regner med at kunne gå i gang med at vaske tunnelerne regelmæssigt i løbet af nogle uger »Vi forventer at få tilladelser til at udlede vand fra tunnelvaskemaskinen til kloaksystemet på Frederiksberg og i København om kort tid. Vi har været mere optaget af at få metroen til at køre stabilt end af støvproblemerne, der slet ikke er alarmerende«, siger driftsdirektør Per Als fra Ørestadsselskabet. Vandet fra tunnelvaskemaskinen løber fra bunden af tunnelrørene ud i det almindelige kloaksystem, og når der kommer store mængder vand på én gang, så skal kommunerne på forhånd vide, hvad det indeholder. Der findes ingen kvalitetskrav til luften i metroer, men i begyndelsen af året blev der slået alarm, fordi støvkoncentrationen på metrostationerne var høj. Og der var muligvis tale om støv, som var sundhedsskadeligt for passagerer og medarbejdere, forlød det i første omgang. Luftkvalitet bedre end i London Bedriftssundhedstjenesten BST kunne hurtigt slå fast, at luften ikke indeholdt sundhedsskadelige koncentrationer af støv. Nu viser en rapport, der er bestilt af Miljøkontrollen, fra ingeniørfirmaet Force Technology, at der i perioden fra 20. februar til 1. april blev målt større koncentration af støv på perronerne i metrostationen under Kongens Nytorv end på den stærkt trafikerede gade lige ovenfor. Til gengæld er luftkvaliteten på de københavnske undergrundsstationer bedre end på tilsvarende stationer i London, Paris og Berlin. »Rapporten viser, at problemerne med støv ikke er alarmerende, men at det er fornuftigt at vaske tunnelen. På den måde forebygger vi potentielle problemer med arbejdsmiljøet«, siger Per Als, der også peger på, at tunnelvaskemaskinen også vil medvirke til at holde tunnelerne pæne. Den største mængde støv kommer fra ophobet støv i tunnelerne, som bliver hvirvlet op, når de hvide metrotog suser af sted med 80 kilometer i timen. Men en del støv bliver også suget ind i tunnelerne udefra. Der vil blive foretaget nye målinger af støvniveauet for at dokumentere effekten af vaskeriet af tunnelerne.