Når ti lande med lavere lønninger og billigere produktionsomkostninger træder ind i EU, vil det koste danske arbejdspladser. Enten fordi de nye EU-borgere får job her, eller fordi danske virksomheder flytter til et af de nye medlemslande. Mange vil acceptere stor lønnedgang Det mener hver tredje i en ny undersøgelse blandt 1.055 danskere, som Politiken har fået foretaget. Samtidig foretrækker en ud af tre mindre i lønningsposen frem for at miste sit job. Og af dem vil hver tredje acceptere at undvære helt op til tyve procent om måneden. For få måneder siden gik telefonsælgere i luftfartsselskabet SAS ti procent ned i løn for at undgå, at deres arbejdspladser flyttede til Baltikum, hvor SAS kan få en salgsmedarbejder for under halvdelen af, hvad samme medarbejder koster her. LO-formand rystet LO-formand Hans Jensen er rystet over, at så mange lønmodtagere er villige til at følge trop - især når de ikke står med kniven for struben som SAS-folkene, men blot bliver spurgt til dilemmaet. »Det er helt åbenbart ikke holdbart. Når varer og tjenesteydelser flyder frit over grænserne, vil vi i Danmark aldrig nogensinde kunne konkurrere på lønniveau, og det skal vi heller ikke. Vi kan konkurrere på kvalitet, indhold, fornyelse af produkter osv.«, siger Hans Jensen. Han mener, at løsningen er konstant efteruddannelse af lønmodtagerne og offentlig støtte til virksomhedernes forskning og udvikling: »Det danske samfund må være langt mere offensivt i forskning og innovation, for at vi kan følge med«. Forsker: Et skråplan Forsker ved Socialforskningsinstituttet Jon Kvist kalder det »et skråplan«, hvis danskerne gør alvor af at gå ned i løn. »De færreste danske familier vil kunne undvære 20 procent af deres indkomst, for vi sætter os som regel i udgifter lige til stregen. Samtidig vil det betyde en langsom udhuling af velfærdssamfundet, for det baserer sig på, at der tilflyder statskassen mange kroner i indkomstskat«, siger han. Politikens undersøgelse viser også, at selv om et stort flertal finder det meget sandsynligt, at nye EU-borgere får job i Danmark, og at job flytter til de nye EU-lande, tror de ikke, at det kommer til at ramme netop dem.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen