En lille grøn fleeceskildpadde fra Disney-filmen 'Find Nemo' og et plastikunderlag til gulvet med Peter Plys blev tirsdag udvist fra hylderne i legetøjskæden Toys'R'us, da miljøorganisationen Greenpeace kunne dokumentere, at begge produkter indeholder de kontroversielle plastikblødgørere ftalater, der er forbudt i produkter til børn under tre år. Det er forbudt. To andre indkøb, der var foretaget i Tiger-butikkerne, kunne frikendes. Greenpeace ere oprørt I Greenpeace er man oprørt over fundene. »Vi knalder dem i legetøjsbranchen hver eneste gang, vi går dem efter i sømmene. Miljøministeren har flere gange lovet bål og brand, hvis der ikke blev ryddet op i legetøjsbranchen«, siger Jacob Hartmann, civilingeniør i Greenpeace Danmark. Flere af de såkaldte ftalater er under meget skarp mistanke for at indeholde hormonforstyrrende stoffer, og Miljøstyrelsen har dem på sin liste over uønskede stoffer. Mulig politianmeldelse Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) har bedt kemikalieinspektionen om at forfølge sagen med henblik på en eventuel politianmeldelse. Samtidig vil han »hellere end gerne« forbyde brugen af de hormonforstyrrende ftalater totalt. I dag er det nemlig kun forbudt for børn under tre år. Men ftalater er udbredt i mange forskellige produkter i dag, typisk pvc-produkter. »Vi mangler stadig noget baggrundsmateriale fra EU. Men hvis det ikke kommer, så vil vi gå dansk enegang i slutningen 2004 og forbyde alle ftalater, der har hormonforstyrrende effekt, i alle produkter«, siger ministeren. Han har dog tidligere forsøgt at slå hårdt i bordet, uden at forholdene er bragt på ret køl. Disney mødes af krav Greenpeace langer også hårdt ud efter Disney, som organisationen vil have til at skrive skrappere kemikaliekrav ind i deres krav til de producenter, der bruger deres varemærke. »Disney har sagt, at de overholder loven. Men det gør de altså ikke. Disneys brug af kemikalier er fuldstændig ude af kontrol«, siger Jacob Hartmann. Disney meddeler fra London, at deres underleverandører skriver under på at overholde loven, men har ikke yderligere kommentarer. Problem for forbrugeren Toys'R'us beklager hændelsen og har med det samme fjernet alle produkterne fra hylderne. »Det er et problem, for både mig og for forbrugeren. Vi har en forventning om, at når vi køber Disney, så køber vi også god kvalitet. Men det er desværre ikke den første Disney-vare, vi har problemer med«, siger Jon Vastrup, produktsikkerhedschef i Toys'R'us. I en legetøjsforretning, der i alt har i omegnen af 15.000 forskellige varer, er det ikke muligt at kontrollere alt. Man må sætte sin lid til stikprøver og tillid til producenten. De to varer kommer fra to forskellige leverandører. Den ene afbryder Toys'R'us nu samarbejdet med, mens de går i dialog med den anden, Hasbro, der er verdens næststørste producent af legetøj.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























