Danskdesignet tøj er på få år blevet Danmarks fjerdestørste eksportvare. Men succesen har en bagside. Færdiguddannede designere arbejder uden kontrakt, uden overarbejdsbetaling og i visse tilfælde gratis. Flere melder om udbrændthed og dårligt psykisk arbejdsmiljø på grund af et ualmindeligt stort tidspres. Sådan lyder vurderingen fra fagforeningen Teknisk Landsforbund (TL), der har modtaget flere henvendelser fra nedslidte medlemmer. Minder om Istedgade »Sagt meget firkantet, så minder det en del om arbejdsforholdene i Istedgade. De sælger sig selv for billigt til job på usle vilkår. I deres ansættelseskontrakter skriver de ofte under på, at der ikke er loft over arbejdstiden til en løn på 14.000-15.000 kroner. Eller at de arbejder gratis i en prøveperiode fra en til tre måneder. Det er helt grotesk«, siger Jan Kongebro, faglig sekretær i Teknisk Landsforbunds afdeling i København. »Det er heller ikke velset at få børn. Mange bliver afskediget i forbindelse med graviditet, eller arbejdsgiveren laver en frivillig gensidig afskedigelse uden at tage højde for den lovgivning, der beskytter den ansatte«, siger Jan Kongebro. Arbejdsgivere afviser I arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel og Service er ansættelsesretschef Laurits Rønn overrasket. »Vi har ikke flere sager i den branche sammenlignet med andre«, siger han. Det er drømmen om at blive den næste Donna Karan eller Erik Mortensen og skarp konkurrence om at få job, der driver de nyuddannede tøjdesignere. Dårligt psykisk arbejdsmiljø er noget, man genkender i det midtjyske, hvor designerne typisk arbejder, hvis de ikke er i København. Mange sager om psykisk arbejdsmiljø »Sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø er eksploderet på tekstilområdet. Vi har en henvendelse om måneden. Det skal gå så stærkt, og kvinderne er meget pligtopfyldende og har svært ved at sige fra. Men medlemmerne ønsker ingen konflikter, og derfor bliver der heller ingen sager. De er hunderædde for arbejdsgiverne«, siger faglig sekretær i TL Herning Jens Ole Olesen og fortsætter: »Jeg taler ikke om hele branchen, men på mange virksomheder kan jeg godt have det skidt med, hvordan deres overskud bliver til«. Ansatte er ikke organiserede Størstedelen af både de ansatte og arbejdsgiverne er ikke organiserede i en fagforening eller arbejdsgiverorganisation. Forholdene er værre for de uorganiserede, siger fagforeningsfolk. Men det er ikke blot blandt nyetablerede firmaer, at der er problemer, siger Jan Kongebro: »Det er ikke kun de små, vi har haft sager på. Det er også de veletablerede som for eksempel Huset Sand, IC Companys, Bruuns Bazaar og Munthe plus Simonsen«. Kaare von Essen Müller, HR-chef i IC Companys, siger, at TL's oplysninger er »faktuelt forkerte«, hvad angår hans koncern. Ingen arbejder her til så lave lønninger, ingen ansættes gratis på prøvetid. Og ingen fyres på grund af barsel, siger han. »70 procent af vores ansatte er kvinder. Vi kunne jo simpelthen ikke eksistere som virksomhed, hvis vi bød vores medarbejdere sådanne vilkår. Det ville ingen finde sig i«, siger han. Kritiken afvises Administrerende direktør Søren Sand fra Huset Sand forstår heller ikke kritikken. »Jeg synes, vi forkæler vores medarbejdere. De får gennemsnitlig 30.000-40.000 kroner. Arbejdstiden er totalt set ikke mere end 37 timer om ugen på årsbasis. Mange får børn, og de er stadigvæk ansat. Vi har også nogle, der er på barsel nu. Vi bruger slet ikke det med at arbejde gratis i en prøveperiode«, siger han. Mange chefer undrer sig Administrerende direktør Teis Bruun fra Bruuns Bazaar tilslutter sig rækken af undrende chefer. »Det kommer helt vildt bag på mig. Ingen færdiguddannede arbejder gratis hos os. I perioder er der lange arbejdstider. Det her er ikke et 8-16-job, men vi har en klar ambition om, at folk holder sig på 37 timer, for de skal have tid til familie og fritid. Folk har en god løn. I perioder må man være nødt til at afskedige, men vi er altid fair og følger spillets regler. Og vi kunne aldrig drømme om at fyre ansatte under barsel«, siger han. Alle kender alle Fagforeningsmand Jens Ole Olesen mener, det er åbenlyst, hvorfor arbejdsgiverne afviser anklagerne: »Hvis de kunne forstå det, så har de et problem. Man kan angribe os for ikke at gøre noget ved problemerne. Men vi vælger at tage medlemmernes parti, og de ønsker ikke større sager«. Jan Kongebro tilføjer: »Det er en lille branche, hvor alle kender alle, så de tør ikke gøre sig utilbens«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Munthe plus Simonsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Marcus Rubin: Forløjet dolkestødslegende udstiller snarere blå bloks desperation end nogen politisk realitet
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
-
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Klumme af Christian Jensen




























