Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem den pris, man som kunde betaler for at være med i en investeringsforening, og det afkast, som foreningen præsterer. Det står klart, efter at investeringsforeningernes interesseorganisation, Investeringsforeningsrådet, har besluttet at offentliggøre en samlet statistik over omkostningerne i landets investeringsforeninger på deres hjemmeside. Massiv kritik Offentliggørelsen af den nye statistik kommer efter massiv kritik fra bl.a. uafhængige rådgivere og Dansk Aktionærforening, som mener, at omkostningerne er alt for høje. »Det handler om åbenhed og gennemsigtighed. En investeringsforening er jo et alternativ til at investere direkte i aktier eller obligationer, og så bør medlemmerne have gode muligheder for at få indblik i, hvad det koster«, siger formanden for Investeringsforeningsrådet, adm. direktør i Danske Invest, Carsten Koch, om det nye initiativ. Oversigt over afkast Den omfattende statistik giver dog ikke et entydigt billede af de samlede omkostninger, da Investeringsforeningsrådet har valgt at dele dem op på flere poster: administrationsomkostninger, kurtage, emissionstillæg og indløsningsfradrag. Desuden omfatter den nye statistik en oversigt over de enkelte foreningers årlige afkast. Cand.polit. og partner i Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin, hilser initiativet velkomment. »Det er et vigtigt skridt, selv om man kan sige, at der er gået lidt lang tid, inden branchen har taget det her op. Desuden må man beklage, at det fortsat ikke er muligt at se ét samlet tal for foreningernes samlede omkostninger«, siger Kim Valentin. Han mener, at statistikken med al tydelighed viser, at der ikke er nogen dokumenteret sammenhæng mellem foreningens omkostninger og foreningens afkast. Omkostninger svinger »Alle foreninger har mulighed for at lave det samme afkast. Men som man kan se, er deres omkostninger meget forskellige. For forbrugeren er den helt afgørende variabel derfor størrelsen af omkostningerne. Størrelsen af afkastet handler alene om held eller uheld. Der er endnu ingen, der har bevist, at de kan præstere et højere afkast end markedet generelt over en lidt længere periode«, siger Kim Valentin. Hans påstand bliver understøttet, hvis man f.eks. ser på de afdelinger, der investerer i danske aktier. Her har for eksempel BG Invest opnået stort set samme afkast i 2003 med en administrationsomkostning på 0,85 pct. af medlemmernes formue som Bank Invest, der tager hele 2,05 pct. af formuen i administrationsomkostninger. Statistikken giver heller ikke nogen dokumentation for, at de afdelinger, der handler de bagvedliggende papirer tit og ofte, får et bedre resultat end dem, der handler mere sjældent. Således handlede SEBinvest aktierne i deres afdeling for danske aktier med en omsætningshastighed på 1,23 i 2003. Det vil sige, at samtlige aktier blev handlet en gang i løbet af året og mere til, mens f.eks. Dexia P-H invest kun handlede en tredjedel af deres aktier, altså en omsætningshastighed på 0,36. Bedre afkastAlligevel kom Dexia ud med et bedre afkast. Afsætningshastigheden har også betydning for medlemmernes omkostninger, da det koster penge - kurtage - hver gang de bagvedliggende papirer bliver handlet. »Masser af mennesker tjener styrtende med penge på at kalde sig investeringsrådgivere. Men de mangler fortsat at bevise, at de kan gøre det bedre, end hvis man sætter en abe til udvælge et antal tilfældige aktier. Rådgivning burde alene koncentrere sig om, hvorvidt man for eksempel skal vælge en afdeling med danske aktier eller kinesiske aktier. Eller om det skal være en akkumulerende afdeling eller ej«, siger økonom Kim Valentin. Også økonom i Forbrugerrådet, Morten Westergaard, opfordrer folk til at fokusere på omkostningerne. »Vi vil umiddelbart råde forbrugerne til at gå efter den forening med den laveste omkostning. Den simple forklaring er, at jo højere omkostningerne er, desto større krav stiller det til afkastet«, siger han til Ritzau.