Regeringen hjælper supermarkederne med at få supermarkedernes tilbudsaviser ud til forbrugerne. De 40 kilo reklameaviser, som en gennemsnitlig dansk husstand hvert år modtager, er fradagsberettiget for supermarkederne, der dermed sparer 640 millioner kroner i skat. Og det på trods af, at supermarkederne i forvejen tjener penge på aviserne. Harne Den skjulte reklamestøtte til supermarkederne vækker harme hos flere oppositionspolitikere på Christiansborg. Ikke mindst fordi regeringen den 1. marts har fjernet portostøtte til både fagblade og tidsskrifter. »Det er jo helt absurd, at regeringen støtter supermarkedernes tilbudsaviser med den ene hånd, mens de tager penge for vigtige blade med den anden. Tilbudsaviserne har slet ingen oplysende funktion overhovedet«, siger SF's Ole Sohn. Han vil have fjernet støtten og bakkes op af store dele af oppositionen. Fagblade bukker under 4.800 danske forenings- og medlemsblade har netop mistet vigtig portostøtte. Og mange mindre fagblade har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, siger formand for Dansk Fagpresse Christian Kierkegaard: »Vi kan allerede mærke konsekvenserne. Flere blade er gået i gang med at reducere udgivelsesfrekvensen, indskrænke antallet af sidetal og fyre medarbejdere«. Regeringen har sparet 155 millioner kroner på portostøtten - et beløb, der er fire gange mindre end den skatterabat, butikkerne har på deres reklametryksager. »Det er grotesk, at man støtter supermarkedernes aviser, mens man fjerner støtten fra nogle af de blade, der er livsnerven i foreningslivet«, siger Socialdemokratiets Jacob Buksti. Antallet af reklameaviser, der dumper ind ad døren, er steget voldsomt i de seneste år. I 1985 fik gennemsnitsdanskeren 230 tilbudsaviser, i dag er tallet 1.400. Radikale vil have mængden ned Også de radikale er indstillet på, at mængden af tilbudsaviser skal begrænses - eventuelt ved at fjerne støtten. Dansk Folkeparti er mere tilbageholdende. »Reklametrykket er alt for voldsomt, men umiddelbart synes jeg ikke, fradragsretten skal fjernes. Dog bør det undersøges«, siger DF's Poul Fischer. Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) er glad for tilbudsaviserne. De løser en samfundsopgave, mener han: »De hjælper svage forbrugere med at finde de billigste varer, og derfor giver det mening at støtte dem. For mange er det ikke lige meget, hvor de kan få den billigste liter mælk«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ak, hvis bare nogle af alle forældrenes penge var gået til et federe sceneshow
-
Operasanger efterlyser klare grænser på operascenen efter grænseoverskridende oplevelser
-
Putin kender sikkert valgets resultatet på forhånd, men der er et andet tal, han gruer for
-
Nyt studie: Alle veje fører alligevel ikke til Rom. Nærmere til denne storby
-
Dommere over hele landet er i oprør: »Der er meget langt imellem, at vi formulerer os så skarpt«
-
Det ramte mig som en korkprop i skridtet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Malte Tellerup
Klumme
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Anton Jäger