Regeringens plan om en økonomisk førstehjælpspakke hviler først og fremmest på politikernes personlige fornemmelse for krise i dansk erhvervsliv. Der er nemlig ikke nogen ny økonomisk prognose fra regeringens økonomer, der fortæller, at arbejdsløshedstallet er forværret i forhold til det seneste officielle bud fra december 2003. Dengang forudså regeringen 173.000 ledige for hele 2004. Alligevel lancerede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går hjælpepakken, med den begrundelse at det spæde økonomiske opsving »kommer for langsomt og for svagt«, mens økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) pointerede, at han ved rundrejser »oplever, at en række danske virksomheder kører i slæbegear«. Problematisk tidspunkt Overvismand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet synes umiddelbart, at tidspunktet for lempelsen er problematisk. Ingen ved nemlig reelt, hvor dansk og international økonomi befinder sig om ganske få måneder. »Vi står i en ekstraordinært usikker konjunktursituation, som gør det svært at vide, om det er rigtigt at lempe nu. Så derfor ville jeg foretrække, at man venter nogle måneder, indtil man ved, hvordan det går med den internationale økonomi«, siger Peter Birch Sørensen. Han anerkender dog, at politikerne en gang imellem må være villige til at løbe en risiko, og »jeg kan ikke udelukke, at man om to år vil sige, at den planlagte lempelse var vældig godt timet«, siger overvismanden. 183.000 arbejdsløse Regeringsplanen sigter på at nedbringe niveauet for arbejdsløsheden ekstraordinært med 12.000 i år. Det skal ses i sammenhæng med, at der i øjeblikket er cirka 183.000 arbejdsløse. Økonomiprofessor Claus Vastrup var økonomisk overvismand fra 1988 til 1993 - på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden havde kurs mod 350.000. Han forsøgte dengang - forgæves - at overbevise finansminister Henning Dyremose (V) og den borgerlige regering om, at finanspolitikken skulle lempes. Men lempelsen kom først med SR-regeringens 'kickstart' i 1993. Claus Vastrup hilser i dag den planlagte lempelse velkommen og konstaterer, at »det konjunkturmæssigt er et godt forslag, men man kan spørge, om det ikke skulle være gennemført tidligere. For arbejdsløsheden har været stigende siden andet kvartal 2002«. Finansiering hænger sammen Hverken den nuværende eller forhenværende overvismand ser alvorlige problemer med at få finansieringen af pakken til at hænge sammen. »Man skaber et midlertidigt hul i statsfinanserne, som aldrig bliver lukket helt igen. Men det er ikke noget, der ødelægger den langsigtede økonomiske politik, der går på at nedbringe gælden«, siger Claus Vastrup. Og selv om de økonomiske vismænd i flere rapporter har påpeget, at enderne ikke helt hænger sammen i regeringens økonomiske planer frem mod 2010, så vil den nuværende overvismand ikke skælde ud her og nu. »Der er ikke noget dramastik i det her; det er en forholdsvis beskeden lempelse, som ikke mærkbart forringer holdbarheden i de offentlige finanser. Regeringen skal dog være parat til at stramme igen, hvis der bliver brug for det«, siger Peter Birch Sørensen. Ikke kønt at se på Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har direktør Lars Andersen længe eftersøgt ekstraordinære beskæftigelsesfremmende initiativer. Men han synes ikke, at den praktiske udførelse er køn at se på. »Man kunne have fået flere job for færre penge. Skattelettelser er det dyreste og mest usikre, man kan stimulere økonomien med. Man ved ikke, om pengene går til forbrug eller opsparing«, siger Lars Andersen, der hellere ville have brugt flere penge på offentlige investeringer og den aktive arbejdsmarkedspolitik. Blandt bankøkonomerne er der delte meninger om, hvorvidt lempelsen kommer for tidligt eller for sent, eller om der overhovedet er brug for den. En ting er de dog nogenlunde enige om. »Regeringen er uden tvivl inspireret af vælgerflugten og den stigende ledighed«, mener Jyske Banks cheføkonom, Klaus Kaiser, mens Nykredit Markets konstaterer, at det »alt i alt ligner en politisk manøvre fra regeringens side for at generobre den politiske scene«.