Marie France ligner en rar dame. Sådan en, man gerne ville betro sine problemer. Men hun eksisterer slet ikke i virkeligheden, selv om nye annoncer lover, at den aldrende clairvoyante dame vil lade sine »forbløffende kræfter gøre deres virkning« ved hjælp af »hemmelige ritualer«.
Navn og billede er 100 procent opdigtet, alene med det formål at franarre svage sjæle penge.
»Det er almindelig kendt, at hun er opdigtet. Derimod eksisterer kollegaen Maria Duval, jeg kender nogen, der har mødt hende, og hun har optrådt på forskellige pressekonferencer«, fortæller Jan Werum. Forgreninger til Hongkong
Han er direktør for det danske firma JWN Data. Indtil 1. februar var dette firma distributør af fupbreve fra både Marie France og franske Maria Duval til tusindvis af forbrugere i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Organisationen bag de falske clairvoyante damer er et snørklet foretagende med forgreninger i Hongkong, Tyskland, Frankrig og Schweiz. Bindeleddet til de nordiske forbrugere har hidtil været JWN Data i Skovlunde, men det er først i dag, at Jan Werum offentligt vedkender sig samarbejdet.
»Økonomisk var det en rigtig god opgave for os. Vi lavede kun det praktiske og havde intet at gøre med indholdet. Vi fik teksterne fra udlandet og printede dem og sendte dem videre til danskerne«, siger Jan Werum. Mange millioner
JWN Data fik mellem fire og fem millioner kroner om året, alene for at pakke brevene og sende dem ud til forbrugerne.
Selv om omsætningen faldt sidste år, er det altså rigtig mange millioner kroner, de nordiske forbrugere har sendt til adresser i Frankrig og Schweiz. En tidligere medarbejder hos JWN Data, som Politiken har talt med, siger, at de nordiske forbrugere har sendt op mod 100 millioner kroner af sted i håb om at få deres ønsker opfyldt. Modtog amuletter af pap
Men det eneste, forbrugerne fik igen, var amuletter lavet af pap, smykkeskrin, som skulle kunne bringe lykke, og sten med helende effekter.
»Ofte lokkede brevene med, at Marie France og Maria Duval kunne hjælpe kunderne med at blive glade igen. Vi sendte 80.000-85.000 breve om måneden, mange af dem var til kunder, man kendte i forvejen, og som man ønskede at lokke endnu flere penge ud af«, fortæller den tidligere ansatte, der ikke ønsker at få sit navn frem. Frakender sig ansvar
Direktør Jan Werum mener ikke, at hans firma har et moralsk medansvar for at have lokket millioner af kroner ud af de nordiske forbrugere.
Alligevel begrunder han afbrydelsen af samarbejdet med firmaet bag Marie France og Maria Duval med moralske argumenter.
»Jeg er glad for, at samarbejdet er afbrudt, selv om det har kostet virksomheden tre medarbejdere, for det var noget værre lort, de sendte ud. Vi sendte sten og små amuletter ud til deres kunder, som ikke var en krone værd. Vi har indimellem tænkt, at det her kan vi sgu ikke sende ud«, siger Werum. Annoncechef uden skrupler
Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen har tidligere bebudet, at han sammen med sine europæiske kolleger vil indlede en klapjagt på bagmændene. I første omgang vil Forbrugerstyrelsen tage kontakt til det firma, der har trykt den seneste annonce.
Firmaet hedder Familien Danmark, og her siger annoncechef Peter Hansen, at han ikke har nogen skrupler med at have trykt fupannoncen. Og hvis Forbrugerstyrelsen vil forsøge at gøre firmaet medansvarlig for at vildlede danskerne, kan de bare komme an, siger han.
»Vi tjekker ikke vores annoncører, vi optager alle, medmindre den er helt gal«, siger Peter Hansen. Og det er annoncen fra Marie France ikke?
»Næh«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er det en joke?
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























