Regeringens arbejdsmiljøreform kritiseres skarpt fra flere fronter. I går forhandlede regeringen den nye arbejdsmiljøreform på plads sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Socialdemokraterne, ifølge partiet selv, var sat uden for døren. Reformen betyder, at den såkaldte BST-pligt, der tvinger virksomheder i særligt risikofyldte brancher til at betale for rådgivning fra Bedriftssundhedstjenesten (BST), fjernes. Styrkelse af Arbejdstilsynet Til gengæld får Arbejdstilsynet tilført 140 ekstra medarbejdere, og intervallet imellem Arbejdstilsynets såkaldte screeningsbesøg på virksomhederne skæres ned fra elleve til syv år. Finder Arbejdstilsynet problemer, kan virksomheden blive pålagt at søge rådgivning. S: Risiko for flere arbejdsulykker Arbejdsmiljøreformen mødes med skarp kritik fra Socialdemokratiet. »Der sker 1.000 arbejdsulykker om ugen i Danmark. Det tal vil regeringens udspil overhovedet ikke mindske. Vi risikerer, at flere danskere kommer til skade, hvis regeringen gennemfører den her plan. Her er tale om en plan imod arbejdsmiljøet - ikke for«, siger Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører, Bjarne Laustsen. Socialdemokraterne ønsker i stedet at gennemføre screeningen på tre år og indføre en såkaldt arbejdsmiljø-selvangivelse. LO skuffet Også i LO er der skuffelse over reformen. LO-sekretær Marie-Louise Knuppert har svært ved at glæde sig over, at Arbejdstilsynet får 140 ekstra stillinger til at løfte opgaven med at kontrollere virksomhedernes arbejdsmiljø. »Det er blot tre mere, end der blev fyret sidste år«, siger hun til Ritzau. Arbejdsgivere glæder sig Til gengæld modtages arbejdsmiljøreformen positivt af arbejdsgiverorganisationerne. Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Thomas Philbert Nielsen glæder sig over nedlæggelsen af BST, som han beskriver som et 'planøkonomisk rådgivningssystem', og opfordrer LO til at hjælpe med til at udmønte reformen i konkrete tiltag. »Konsensus er det, der bærer arbejdsmarkedspolitikken, og jeg er fuld af forventning, når røgen har lagt sig«, siger han til Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce