Dansk Folkeparti er ikke klar til at sige ja til en særskilt hjælpepakke til arbejdsløse akademikere. Hvis der skal findes ekstra midler til de højtuddannede skal der også sættes penge af til de til ufaglærte, siger partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted. »Det er meget fint at finde penge til akademikerne. Men hvis de skal have penge, skal der også findes nye penge til at sænke arbejdsløsheden blandt de ufaglærte«, siger Bent Bøgsted til Ritzau. 50 millioner til akademikere Socialdemokraterne er klar til at bruge 50 millioner kroner på en særlig indsats over for akademikerne, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser ikke beløbet. »Jamen, hvis det er 50 millioner kroner, der skal bruges, så er det 50 millioner vi vil bruge. Jeg skal mødes med AC i den næste uge, og der skal jeg høre, hvilke forslag de har til forbedringer. Jeg spørger Arbejdsformidlingen, hvad der er gjort, og så må vi sammen få et grundlag for at arbejde videre med problematikken«, siger ministeren. Men regeringen skal ikke regne med opbakning fra sit støtteparti Dansk Folkeparti, hvis de ufaglærte bliver forbigået. »Hvis akademikerne skal have 50 millioner kroner, bør de ufaglærte skulle have 150 millioner«, siger Bent Bøgsted. LO vender sig mod særbehandling I december 2003 nåede akademikerledigheden sit højeste niveau siden marts 1997, alligevel forstår man i LO heller ikke, hvorfor akademikere tilsyneladende er vigtigere end ufaglærte. »Hvis man tilfører ekstra midler er det legalt nok. Men hvis særinitiativer for en enkeltstående grupper finansieres inden for den samme ramme, kan vi ikke leve med, at der gøres forskel«, siger LO-sekretær Harald Børsting.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme