Flere danske vognmænd lader fra næste uge deres lastbiler indregistrere i Tyskland og undgår dermed at høre under de danske særregler, som de kalder for bindegale. I løbet af foråret håber justitsminister Lene Espersen (K) at have fundet en løsning. »Vi undersøger nu mulighederne for at stramme reglerne, så de danske regler for fremtiden også gælder for udenlandsk indregistrerede biler i Danmark. Hvis det juridisk kan lade sig gøre, vil nye regler kunne træde i kraft i løbet af foråret«, siger Lene Espersen (K), og tilføjer at hun »synes, det er meget beklageligt, at vognmændene tilsyneladende forsøger at omgå de regler, Folketinget har fastsat, og ikke fokuserer mere på at sikre en bedre dyrevelfærd«. »Politisk diskussion« Fokus på dyrevelfærd inden for branchen er der nu nok af, mener Leif Christensen, forsker hos Slagteriernes Forskningsinstitut, og deltager i et forskningsprojekt om etagehøjde og dyrevelfærd under EU. »Hele denne diskussion handler om politik og ikke videnskabelige fakta. Det giver ingen problemer for dyrevelfærden at køre med tre etager og dermed lavere etagehøjde, hvis blot man kompenserer med mekanisk ventilation og har gummigulv. I Danmark dør ét ud af 11.000 svin undervejs til slagterierne. I Sverige er tallet dobbelt så højt og i Tyskland ti gange højere. Dyrenes velfærd ligger branchen meget på sinde«, siger Leif Christensen. 'Branchen skal handle' At dyrenes velfærd ligger branchen på sinde, tror formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Per Thorup, gerne. Han ville imidlertid ønske, at branchen »viste det tydeligere i handling«. Per Thorup mener, at dyretransporterne tager for lang tid, og at tre etager vanskeliggør mulighederne for at inspicere eventuelle tilskadekomne dyr. »Jeg mener, der er flere ting, man bør diskutere i forbindelse med dyretransporterne. Det er muligt, at dyrene får tilstrækkeligt med luft, selv om de bliver transporteret i tre etager, men den ekstra etage gør det stort set umuligt at tilse dyrene undervejs. Hvis et svin har brækket et ben, men står tæt på førerhuset, vil man ikke kunne se det. Man bør hver ottende time tilse svinene, og det er ikke muligt, sådan som reglerne er nu i for eksempel Tyskland«, siger Per Thorup, som i øvrigt ikke mener, at dyrene bør transporteres mere end otte timer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview