Verdens eksperter har i årevis, i hvad der nærmest ligner en religionskrig, slået hinanden med tal og grafer om, hvor længe olieproduktionen holder. Nu vover Ingeniørforeningen og Teknologirådet i en fælles rapport at slå bro over de mange forskellige bud og teoretiske skoler:
Med de data, der i dag er tilgængelige fra Arktis i nord til Saudi-Arabien og Angola i syd, ser det ud til, at olieproduktionen topper om mellem 10 og 20 år, lyder konklusionen i rapporten, der dermed angriber den almene 'sandhed' om, at der stadig er olie nok til de næste 40 år. Produktion topper før 2023
Analysen er lavet af docent Klaus Illum fra ECO Consult med opbakning fra en arbejdsgruppe med repræsentanter blandt andre fra DONG, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), SiD og Danfoss. Klaus Illum har sammenfattet, hvad der findes af international litteratur og udtalelser fra topchefer fra oliebranchen, og meget tyder altså på, at olieproduktionen topper mellem 2013 og 2023.
Herefter vil produktionen sandsynligvis falde, samtidig med at efterspørgslen fortsat vil stige. Efter 100 år med relativ billig brændstof til den vestlige livsstil, vil priserne stige. Klaus Illum påpeger, at højere oliepriser normalt fører til økonomisk afmatning. Så i en situation med økonomisk uro og tilbagegang, står verdens mange olieafhængige nationer over for en besværlig omstilling fra olie til alternativer, vi dårligt kender i dag. Transportproblem
»Den vigtigste udfordring ligger i transportsektoren, hvor der ikke endnu er udviklet alternative muligheder, der virkelig tæller«, siger Klaus Illum og påpeger, at stort set hele den gigantiske globale flåde af personbiler, varevogne, lastbiler, færger og fly lever og ånder af olieprodukter. Uden olie går verden, som vi kender den i dag, i stå.
Der skal altså findes mere olie. En af pointerne fra analyserne er imidlertid, at der skal findes langt mere olie, end olieselskaberne er i stand til at støve op i øjeblikket, alene for at følge med væksten i olieforbruget. Efterspørgslen på olie vokser år for år, uden at der findes nye megafelter.
Afdelingsleder Jan Reffstrup fra DONG Efterforskning og Produktion understreger, at fremtiden er usikker, både hvad angår produktion og forbrug, men han bekræfter, at toppen kan være nået inden for 10 til 20 år. Hvilke konsekvenser vil det få?
»Det er næsten umuligt at sige noget skråsikkert om. Det er i høj grad en trossag«, siger Jan Reffstrup. Han mener, at arbejdet for Teknologirådet og Ingeniørforeningen har bestyrket hans holdning til, at det er nødvendigt at satse meget mere på efterforskning efter olie og naturgas. Jan Reffstrup siger, at der skal findes meget mere - men ikke urealistisk meget mere - olie for at strække toppen til 20 år.
»Mens hvis produktionen pludselig topper, og den herefter falder brat, så kan det gå galt specielt i transportsektoren. Politikerne må være klar over, at den risiko er der«, siger Jan Reffstrup, der peger på to alternativer til benzin og diesel: På kort sigt kan naturgas træde til, men på længere sigt kan brint være det bedste alternativ. Og hvad med husene?
Klaus Illum mener, at der er behov for at følge udviklingen i olieproduktion og reserver meget nøje - og satse både på mere efterforskning og udvikling af alternativer. Han peger på, at opgaven ikke er begrænset til transportsektoren.
Verden over er millioner af huse opvarmet med fyringsolie, ligesom mange samfund er afhængig af at modtage elektricitet fra olie- eller dieselfyrede kraftværker. En del af kraftværkerne kan omstilles til kul, men det øger bare et andet problem: Kul er endnu værre end olie, når det handler om at begrænse udslip af drivhusgasser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























