Danmarks største virksomhed A.P. Møller -Mærsk A/S får i midten af næste måned sin kun tredje bestyrelsesformand i virksomhedens 100-årige historie. Det står klart efter at A.P. Møller - Mærsk A/S i dag overraskende meddelte, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller fretræder som formand for bestyrelsen med virkning fra den 13. december 2003. Generationsskifte gennemført Det er en post, Mærsk Mc-Kinney Mæller overtog fra sin far, Arnold Peter Møller, der døde i 1965. Dermed er det generationsskifte, som var ventet allerede i foråret nu en realitet. I modsætning til A.P. Møller, der døde fra sin stilling i virksomheden, har Mærsk Mc-Kinney Møller valgt selv at bestemme tidspunktet. Topdanmark-direktør tager over Ny formand for bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk A/S bliver ikke helt uventet Topdanmark-direktøren Michael Pram Rasmussen, der har gjort lynkarriere i A.P. Møller. »Bestyrelsen og Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller anser Hr. Pram Rasmussen som særlig egnet til denne betydningsfulde post«, oplyser A.P. Møller - Mærsk A/S. Fortsætter som formand for almen fond Mærsk Mc-Kinney Møller, der i sommer fyldte 90 år, fortsætter som formand for bestyrelsen for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, samt som formand for bestyrelsen for Odense Staalskibsværft A/S og som medlem af enkelte bestyrelser, herunder Mærsk Olie og Gas A/S. Og selv om han nu forlader posten som formand, bevarer Mærsk Mc-Kinney Møller sin status som medindehaver af Firmaet A.P. Møller, mens Jess Søderberg fortsat skal forestå den daglige ledelse. Aktiekursen går op Aktiemarkedet reagerede umiddelbart på meddelelsen ved sende A-aktien en anelse op med 1,2 pct. til kurs 43600 og B-aktien op med 1,7 pct. op til kurs 45600.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce