Selv om cementkoncernen FLS og ejerselskabet Potagua i første omgang har givet Jan Bonde Nielsen en kurv, har den omstridte finansmand ikke opgivet håbet om at overtage den traditionsrige danske industrigigant. Via sin talsmand og svigersøn, Torkel Olrik, lader Jan Bonde Nielsen forstå, at interessen fortsat er usvækket, og at han og det konsortium, han har i ryggen, ikke har så travlt, så det gør noget. Vil frasælge de kriseramte dele
FLS-klanen meddelte i fredags, at et salg ikke kommer på tale lige nu, og at ejerne i stedet vil bruge tid på at frasælge kriseramte dele, nedbringe gæld og etablere en ny ledelse. Først når alt det er på plads - og det er tidligst tilfældet i starten af næste år - kan det komme på tale at sælge FLS, lød meldingen i fredags. En besked, som Torkel Olrik, der ud over Jan Bonde Nielsen også taler på vegne af to industrielle og to finansielle investorer, i går tog til efterretning - næsten uden antydning af sure miner.
»Trods bestyrelsens udmelding er vi fortsat interesserede i Potagua og FLS, og vi vil nu følge de resterende trin i den restruktureringsproces, der er sat i gang, samt den generelle udvikling i FLS' aktiviteter«, siger Torkel Olrik. Intet hastværk
»Vi har ikke noget hastværk, men længere tids usikkerhed om ejerforholdene vil naturligvis ikke være optimalt for virksomheden«, tilføjer han.
Samtidig med at Torkel Olrik dermed tilsyneladende holder alle linjer til FLS-klanen åben, kan man ikke udelukke en stille skuffelse over, at FLS-klanen ikke på noget tidspunkt inviterede den mulige køber ind i varmen. FLS blev sat til salg tilbage i december 2001; alligevel fik den potentielle køber ikke just nogen hjertelig modtagelse. Familien vil vente
Konsortiet meddelte fra første dag, at det gerne ville se FLS' bøger igennem, men forløbet afslører med al tydelighed, at parterne aldrig fik talt sig så varm på hinanden, at det blev muligt. Formodentlig fordi FLS-klanen - eller i hvert fald et flertal af familierne - mente, at det vil indbringe mere at vente med et salg, til FLS har »orden i eget hus«, som det er blevet udtrykt. Er I skuffede over den behandling, I har fået?
»Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Vores budskab er, at vi fortsat er interesserede i FLS og Potagua«, siger Torkel Olrik. FLS Miljø lukkes
Med Jan Bonde Nielsen-konsortiet som årvågen observatør på sidelinjen vil bestyrelsen for Potagua nu gennemføre en omfattende plan for FLS Industries, der inden årets udgang vil resultere i, at koncernen slankes ned til to kerneområder, FLS Smidth Group og FLS Building Materials. Det ligger i kortene, at det kriseramte FLS Miljø vil blive lukket, mens FLS Aerospace skal sælges fra. Falder alle elementer i planen i hak, stilles aktionærerne i udsigt, at både Potagua og FLS bliver væsentligt mere værd end det foreløbige prisbud på ca. 4 mia. kr., som Bonde Nielsen lagde på bordet 12. september.
Falder planen på gulvet - f.eks. hvis FLS Aerospace sælges med tab - kan aktionærerne med god ret brokke sig over, at bestyrelsen sagde nej til tilbuddet fra Jan Bonde Nielsen, men det regnestykke kan først gøres endeligt op engang til næste år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce