»Jeg har ikke noget personligt imod Steen Rasborg. Men jeg kan på ingen måder forestille mig, at han stadig sidder i bestyrelsesformandsstolen efter den næste generalforsamling«. Sådan siger en af aktionærerne i IC Companys, Ole T. Krogsgaard, som sammen med hovedaktionæren og forretningskammeraten Niels Martinsen det seneste år har købt aktier i virksomheden for at kunne vippe bestyrelsesformand Steen Rasborg af stolen og bane vejen for en ny strategi for IC Companys. Krogsgaard mener, at virksomheden skal satse og udvikle de nuværende mærker, mens Rasborg mere har været til opkøb af nye mærker. IC Companys står blandt andet bag mærkerne Matinique og InWear. Bad om opbakning hos storaktionærer Krogsgaard, som reelt styrer Martinsens aktier, vil ikke uddybe indholdet af det forslag, han og Martinsen vil fremlægge på generalforsamlingen 28. oktober, men Politiken erfarer, at de for flere måneder siden bad de to andre hovedaktionærer, LD og ATP, om støtte til forslaget. Ifølge Politikens kilder er en liste med navnene på en ny bestyrelse parat. LD har ifølge Berlingske Tidende endnu ikke besluttet, om fonden vil støtte forslaget, men har tidligere gjort det klart, at fonden hellere end gerne ser en afslutning på stridighederne. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ATP. Katastrofalt regnskab Den meget klare udmelding fra Krogsgaard kommer efter måneder med avisoverskrifter om interne magtkampe og ikke mindst præsentationen af et katastrofalt regnskab for året 2002/2003. Virksomheden, som i 2001 blev dannet efter en fusion af modehusene Carli Gry og InWear, fik et overskud efter skat på beskedne 960.000 kroner. Insidermistanke Den dårlige stemning blev understreget allerede i maj. Da rettede Rasborg, efter eget udsagn med bestyrelsen i ryggen, henvendelse til Fondsbørsen og bad om en undersøgelse af en mulig ulovlig insiderhandel efter et aktiekøb foretaget af Martinsen og Krogsgaard. Undersøgelsen blev offentligt kendt, da Rasborg senere udsendte en fondsbørsmeddelelse om henvendelsen. Rasborg påpeger, at bestyrelsen, inklusive Martinsen, også bakkede op om fondsbørsmeddelelsen, mens Krogsgaard og Martinsen hævder, at Rasborg alene stod bag den. Undersøgelserne er ikke afsluttede. Rasborg har ikke ønsket at kommentere »spørgsmål om bestyrelsens sammensætning og min position« og understreger, at det er et generalforsamlingsanliggende.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.