Efter afsløringen af, at kristne ungdomsorganisationers manglede dokumentation for medlemmer, som de har søgt tipsmidler til, stod politikere fredag i kø for at skærpe kontrollen med de offentlige kroner. Tre ud af fire tilfældigt udvalgte foreninger, som paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) underkastede ekstern revision, havde opgivet medlemstal, hvor op til 80 procent var ugyldige. S er dybt rystet Det fik DUF til at lukke for pengestrømmen på mellem tre og fem millioner til synderne. »Jeg er dybt rystet«, siger uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, Carsten Hansen, der nu kræver en redegørelse fra undervisningsministeren. DF vil også have undersøgt andre DUF-organisationer Louise Frevert fra Dansk Folkeparti vil have undersøgt, om flere af DUF's cirka 75 medlemsorganisationer har lignende rod i regnskaberne, og selv den konservative regeringspartner kræver handling af ministeren. »Noget tyder jo på, at der er et problem her. Man må se på, om kontrollen skal strammes op, og om man kan tydeliggøre mere over for organisationerne, hvad der forventes for de midler, de får«, siger uddannelsesordfører Helle Sjelle (K). DUF chokeret DUF er selv chokeret over resultatet af revisionen og vil benytte lovens mulighed for at kræve millionstøtten tilbagebetalt for forudgående år, hvis regnskaberne viser lignende uregelmæssigheder. Samtidig er DUF gået i gang med at lave en oversigt over samtlige eksterne kontroller til Tipsungdomsnævnet. Sammen er de to parter allerede enedes om at udvide antallet af eksterne stikprøvekontroller fra fire til otte hvert år. Tørnæs: Forkasteligt Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) finder det selv »fuldstændig forkasteligt«, at organisationerne har forbrudt sig mod reglerne. »Når vi har så favorabelt et tilskudssystem, betinger det selvjustits blandt ungdomsorganisationerne, og den halter. Men jeg konstaterer med glæde, at DUF og Tipsungdomsnævnet er blevet enige om skrappere regler«, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs. Vil afvente redegørelse Trods de massive krav fra sine kolleger i Folketinget vil hun indtil videre ikke foretage sig yderligere. »Jeg vil have lov at afvente en nærmere redegørelse fra Tipsungdomsnævnet, før jeg giver mig af med, hvad der ellers skal ske«, siger ministeren. Nævnsformand ryster på hovedet Tipsungdomsnævnet fungerede tidligere som både kontrolorgan og klageinstans for DUF's medlemmer, men for nylig fjernede Folketinget nævnets kontrolrolle. Det får nævnsformand Christine Antorini til at ryste lidt på hovedet af de kontrolkrævende politikere: »Det er de selv samme, som har begrænset vores kompetence«, siger hun. SF: Tørnæs og DUF dukker sig Uddannelsesordfører Morten Homann (SF) mener, at både ministeren og DUF dækker sig under Tipsungdomsnævnet. Konstruktionen blev lavet efter politiske ungdomsorganisationers fusk med medlemstal først i 1990'erne. »Man kunne give nævnet udvidede kontrolmuligheder, men jeg ville foretrække, at en minister blev holdt ansvarlig i stedet for et uigennemskueligt system af kinesiske æsker, som er ansvarlige for hinanden«, siger han, der også vil tage initiativ til en undersøgelse af, om DUF administrerer og kontrollerer forsvarligt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dramatiske kaffetal i hjemmeplejen udløser alarmklokke
-
Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Med et enkelt ord var hun med til at ændre verdenshistorien
-
Nedsmeltning udløser debat om spærregrænsen
-
Det første, der møder mig i den danske pavillon, er en kvinde med enorme silikonefyldte bryster
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























