Krig er godt for økonomien. Også den amerikanske. Det viste tallene for den økonomiske udvikling i USA i årets andet kvartal, som blev offentliggjort torsdag. Flere penge til forsvaret Den største stigning i forsvarsudgifterne siden 1951, hvor USA var involveret Koreakrigen, gav i andet kvartal et massivt skub til amerikansk økonomi. Med en stigning på 44 procent i forhold til samme periode sidste år var udviklingen i forsvarsudgifterne en væsentlig årsag til, at økonomien voksede med 2,4 procent. Et tal, som langt oversteg forventningerne. Efter vækstrater på 1,4 procent de foregående to kvartaler og den højeste ledighed i ni år - 6,4 procent i juni - havde økonomerne forventet en vækst i omegnen af halvanden procent. »Tallene er overraskende gode og viser, at opsvinget i USA er godt undervejs. Jeg tror på vækstrater over 3 procent i løbet af andet halvår. Også selv om væksten i forsvarsudgifterne falder«, siger afdelingsdirektør Carsten Valgreen, Danske Bank. Han peger på, at tallene viser kraftig vækst i både det amerikanske privatforbrug og investeringerne. Efter et fald i årets første kvartal kom der fart på erhvervslivets investeringer i andet kvartal, hvor de steg med 6,4 procent i forhold til sidste år. »Den markante fremgang i investeringerne er en af flere virkelig gode nyheder«, siger Carsten Valgreen. En anden er, at ledigheden i USA tilsyneladende er ved at toppe. Nye tal viste i går, at antallet af amerikanere, der søger arbejdsløshedsunderstøttelse, er let faldende. Færre i arbejde Det samme gør sig ikke gældende i Europa, hvor de dårlige nyheder var i overtal i går. Nye tal viste, at den franske ledighed i juni nåede det højeste niveau i tre år. 9,5 procent af de erhvervsaktive franskmænd er nu arbejdsløse. Samtidig viste tal fra EU, at europæisk industri ser sort på fremtiden. Tillidsindikatoren for europæisk industri, som var minus 13 i juni, faldt yderligere et hak i juli og er nu ned på minus 15. Samme billede tegner sig i Danmark, hvor den sammensatte konjunkturindikator faldt til minus 14 i juli. Særligt udsigterne for beskæftigelsen trækker ned. Et flertal af virksomhederne inden for industrien forventer et fald i beskæftigelsen de næste måneder. Det billede stemmer overens med økonomernes. »Opsvinget når først til Europa senere. Der er ikke udsigt til nogen vending på det danske arbejdsmarked. Tidligst i midten af 2004«, siger chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea. Samme vurdering kommer fra både Dansk Industri og Danske Bank. »Vi skal hen på den anden side af sommeren 2004, før ledigheden i Danmark begynder at falde«, vurderer Carsten Valgreen. Euroen er styrket Årsagen er, at europæisk økonomi fortsat er sat i skak af det seneste års euro-styrkelse over for den amerikanske dollar. Det svækker den europæiske konkurrenceevne og forsinker den positive påvirkning fra det amerikanske opsving. Torsdagens stærke amerikanske nøgletal gav dog en svækkelse af dollar over for euro. Samtidig steg de amerikanske aktier med halvanden procent, mens obligationskurserne faldt og renten dermed steg.