Gerhard Schröder blev en populær mand, da han for nylig lovede sine landsmænd, at de allerede til næste år vil slippe cirka 10 procent billigere i indkomstskat. Det var et overraskende udspil, for ifølge køreplanen skulle skattelettelsen først være kommet i 2005. Huller i budgettet Men hverken kansleren eller den skrantende økonomi kan vente. Den deprimerende stemning i landet skal vendes. I løbet af denne uge skal finansminister Hans Eichel forklare, hvordan han tænker sig at finansiere kanslerens flotte gave til befolkningen. For når skatten falder, vil der opstå endnu større huller i de offentlige budgetter. Og de fleste af dem er allerede i en bekymrende stand. Privatisering fremskyndes Finansministeren ventes at ville byde på en cocktail med tre elementer: Der skal skæres i alle mulige tilskud fra det offentlige, intet må på forhånd være tabu. Dernæst skal den fortsatte privatisering af for eksempel Deutsche Telekom og Deutsche Post fremskyndes for at skaffe penge i kassen. Og endelig må man, om end med beklagelse, yderligere gældsætte staten, selv om Tyskland derved, for tredje år i træk, vil komme til at overtræde Maastrichtaftalens stabilitetspagt. Dén der skal sikre stabilitet omkring euroen ved at kræve stram budgetdisciplin i alle deltagerlande. Oppositionen blev tydeligvis forvirret over Schröders udspil. Hvad kansleren her stillede i udsigt, var jo hvad de selv, CDU og CSU, havde lovet vælgerne under valgkampen sidste år. Hvilken fod skulle man nu stå på? Lille brud på Maastricht Nogle oppositionspolitikere antydede, at tiden var inde til det helt store kompromis med den rød-grønne regering. Ikke af omsorg for kanslerens ve og vel, men af hensyn til landets bedste - vælgerne og økonomien trænger til et skud optimisme. Andre erklærede, at Schröders skattenedsættelse ikke lader sig finansiere på forsvarlig vis. Andre igen, heriblandt den slagne kanslerkandidat Edmund Stoiber, lod forstå, at han i disse for nationen så alvorlige tider nok kunne affinde sig med et forsigtigt brud på Maastrichttraktaten. Seje forhandlinger venter CDU's formand, Angela Merkel, søgte at få koret af modstridende stemmer til at følge samme nodeblad: Lad os nu først se, hvad regeringen konkret foreslår af besparelser. Men disharmoniske toner høres fortsat. Især Hessens ministerpræsident, Roland Koch, udæsker Merkel. Han er hendes alvorligste rival i kampen om, hvem der skal være CDU's kandidat ved kanslervalget om tre år. Oppositionen ved kun alt for godt, at den lovede skattenedsættelse er blevet godt modtaget i befolkningen, og at det derfor vil være højst risikabelt at sabotere den i Forbundsrådet (sammensat af delstaterne), hvor oppositionen sidder på flertallet. Derfor kan der imødeses lange, seje forhandlinger mellem regering og opposition. Lige nu er det kansleren, der sætter både dagsorden og tempo.