En retssag ved EF-domstolen løser ikke problemet med, at danske regler for beskatning af pensionsordninger måske er i strid med reglerne for EU's indre marked. Dansk ønske om harmonisering af skattesystemer I stedet må man sikre, at de europæiske skattesystemer er så harmoniserede og integrerede, at landene ikke risikerer at miste skattekroner på grund af EU-lovgivningen. Det mener den danske regering, som har fået besked om, at EU-kommissionen har lagt sag an mod Danmark på grund af det, kommissionen kalder diskrimination af udenlandske pensionsordninger. Danmark foretrækker politisk løsning »Vi kan godt forstå kommissionens betragtninger, men løsningen bør være politisk og ikke juridisk. Vi er nødt til først at nå et punkt, hvor alle EU-landene behandler de samme pensionsindbetalinger på den samme måde. Ellers risikerer vi, at systemerne slet ikke hænger sammen«, siger departementschef Peter Loft fra Skatteministeriet. Striden om de danske regler for beskatning af pensioner skyldes, at indbetalinger til et udenlandsk pensionsselskab ifølge dansk lovgivning ikke kan trækkes fra i skat, hvorimod indbetalinger til en dansk pensionsordning er fradragsberettigede. Kommissær: Vi er fast besluttet Den forskel strider mod reglerne for det indre marked, siger kommissionen, som kræver udenlandske pensionsordninger sidestillet med danske. »Vi er fast besluttet på at udrydde skattediskrimination mod udenlandske pensionsordninger. Vi har tidligere advaret medlemslandene om, at vi anser det for at være ulovligt«, siger EU-kommissær for det indre marked Frits Bolkestein. Danmark rykker sig ikke Men den danske regering vil ikke ændre de danske regler. For mens danske pensionsindbetalinger kan trækkes fra på selvangivelsen, skal der til gengæld betales skat af selve pensionen, når den engang kommer til udbetaling. Udenlandske pensionsudbetalinger er derimod ikke skattepligtige. EU-landenes skatteregler er endnu ikke så harmoniserede, at Danmark kan håndhæve sin skattelovgivning over for en pensionsordning i f.eks. Italien. Dansk skat opkræves derfor, når pensionen indbetales. Dansk argumentation tidligere brugt med held Netop den danske regerings argumentation - at skatteområdet på EU-plan endnu ikke er harmoniseret nok til at gribe ind over for nationale regler - blev lagt til grund, da EF-domstolen afsagde kendelse i en lignende sag fra begyndelsen af 1990'erne. Skatteministeriet er derfor optimistisk med hensyn til at vinde den kommende sag, når domstolen afsiger dom om et par år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Er det en joke?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Jytte Hilden knappede en guldøl op: »Jeg har ikke levet forgæves«
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























