Alt tyder på, at regeringen går efter at tvinge A.P. Møller til at lukke staten ind i ejerkredsen bag Dansk Undergrunds Consortium (DUC), når den i denne uge starter drøftelserne med A.P. Møller om Nordsø-olien. Det var den socialdemokratiske energiordfører, Svend Auken, der onsdag i Politiken luftede modellen med en direkte statslig ejerandel. Et meget bredt flertal i Folketinget bakker ideen op, og tilsyneladende vil VK-regeringen gå efter netop denne løsning, når den over de næste måneder skal drøfte Nordsø-problemstillingen med A.P. Møller. Økonomi- og Erhvervsministeriets informationschef, Peter Arnfeldt, oplyser, at regeringen omhyggeligt ikke bruger ordet 'skat', men 'provenu', når den fortæller, hvad den går efter. Arnfeldt bekræfter, at 'provenu' også dækker over ejerandel. V og K ser muligheder VK-regeringen ser altså muligheder i den model, som Svend Auken talte varmt for. Også SF og Enhedslisten støtter ideen, men for Dansk Folkepartis energiordfører, Aase D. Madsen, kommer det som en overraskelse, at regeringen vil sikre sig penge på dén måde. »Vi er ikke blevet taget i ed. Det er for dårligt, at formanden for Folketingets Energiudvalg (Aase D. Madsen, red.) og energiordføreren for Dansk Folkeparti ikke har hørt, hvor det kører hen. Jeg vil bede Bendt Bendtsen om at blive løbende orienteret og indkalde ham i et samråd«, siger Aase D. Madsen. Hun understreger, at Dansk Folkeparti ikke mener, at skattestoppet gælder i Nordsøen, da der er tale om »specielle samfundsejede værdier«. Regeringen bør derfor have ekstra skattermuligheder, fastslår hun. Staten skal have profit Ideen om, at staten skal eje for eksempel 20 procent af DUC, indgår i de overvejelser, det såkaldte Kulbrinteudvalg fremlagde for et par år siden. Ideen er, at staten med et medejerskab kan trække profitter ud på lige fod med Shell, A.P. Møller og Texaco. Svend Auken mener, at staten skal kræve mindst 20 procent af DUC, da det er vilkårene for alle koncessioner udstedt i den danske del af Nordsøen siden 1986. Dyr undtagelse Eneste undtagelse er produktionen fra de felter, der hører under A.P. Møllers Eneretsbevilling fra 1962. I regi af DUC ejer Shell 46 procent, A.P. Møller 39 procent og Texaco 15 procent - og det er præcis her, staten sandsynligvis kræver at være med. Spørgsmålet er blandt andet, om økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) kan få A.P. Møller med til frivilligt at afgive milliardprofitter før 2012 mod til gengæld at få forlænget sin koncession fra 2012 og årtier frem. Og om en sådan ny frivillig aftale hurtigt nok kan give penge i statskassen. SF's nordsøordfører, Morten Homann, er enig med VK-regeringen og Socialdemokraterne i, at en ejerandel i DUC skal i spil. Han tvivler dog på, at det kan stå alene. »Vi skal have penge ud af det allerede for 2004. Det er folketingsflertallets intention«, siger Morten Homann på baggrund af en diskussion tilbage i februar. Dengang erklærede Dansk Folkeparti sig enig med venstrefløjen i, at der skal penge i statskassen allerede på næste finanslov. Aase D. Madsen bekræfter, at det stadig er intentionen. Morten Homann betragter 4-5 milliarder kroner om året som et fornuftigt mål. Skal udbydes frit Energiordfører Keld Albrechtsen fra Enhedslisten siger, at Folketinget skal fastsætte en ejerandel for DUC's områder efter 2012, og at DUC-områderne skal udbydes frit, så andre olieselskaber kan byde ind. Derudover kan ejerandele i DUC fra 2004-12 indgå i de aktuelle forhandlinger, der skal sikre staten indtægter i de kommende år. A.P. Møller - Mærsk har »ingen kommentarer«.