Vicedirektør i Fødevaredirektoratet Henrik G. Jensen mener, at landets store madmonopoler, Arla og Danish Crown, har et stort medansvar for den ulovlige medicin, der i den seneste tid er fundet i danske stalde. »Ansvarsforflygtigelse« og »vrøvl«, lyder det fra begge selskaber. »Det er noget svineri«. Så langt kan Fødevaredirektoratet og landets store madmonopoler blive enige, når snakken går på de fund af store mængder ulovlig medicin, der er fundet i danske stalde i den seneste tid. Men så hører al fordragelighed også op. Lever ikke op til ansvaret Vicedirektør i Fødevaredirektoratet Henrik G. Jensen mener ikke, at Arla og Danish Crown lever op til deres ansvar for at få medicinen ud af staldene, ud af dyrene og dermed ud af den mad, forbrugerne spiser. »Med det engagement, de lægger for dagen, så går jeg bare og venter på det næste alvorlige fund. Det er et spørgsmål om tid, medmindre de store konglomerater gør noget meget markant«, siger Henrik G. Jensen. Ulovlig medicin En landmand fra Præstø er netop blevet tiltalt for at have 35 kilo ulovligt tetracyklin i sine staldbygninger. Og Fødevaredirektoratet har for nylig sendt et rejsehold ud i landet for at tage på uanmeldte kontrolbesøg. Det har allerede ført til nogle triste fund. En mælkebonde havde så meget ulovlig importeret medicin, at alene besparelsen løb op i 200.000 kroner. Hos en stor svineproducent i Sakskøbing blev der fundet meget kradse medikamenter på gården. Kunne sagtens gøre mere »Det gør mig vred. Jeg synes, at det er trist at se, at en så stor spiller på markedet som Danish Crown ikke kan finde ud af at gøre mere for at holde den slags ude af staldene. De betragter det som enkeltstående tilfælde, men så længe de ikke gør mere, har de et ansvar for de enkeltstående tilfælde«, siger vicedirektøren og fortsætter »Og ja, de giver måske en bøde. Men de kunne sagtens udforme meget mere præcise retningslinjer for, hvad de som aftagere af kødet ville finde sig i. Og de kunne selv komme lidt frem i skoene og starte med noget selvkontrol. Men der er hensynet til deres ejere - landmændenes - uvilje mod kontrol og løftede pegefingre åbenbart for stor«, siger vicedirektøren. Motorvejsdyrlæger Brugen af antibiotika i landbruget var tidligere helt almindelig praksis. Det giver en mere problemfri drift, når man flytter smågrisene tidligt væk fra søerne. Flytningen medfører ofte diarré, der svækker grisene og hæmmer væksten. Der kan derfor være god økonomi i at bruge antibiotika. Helt konkret mener Henrik G. Jensen, at Arla og Danish Crown bør lave klare interne regler for brugen af dyrlæger. Ulovlighederne knytter sig typisk til få såkaldte motorvejsdyrlæger, der har en meget rundhåndet - og indbringende - omgang med medicin, selv om det er ulovligt at udskrive medicin til dyr, der ikke er syge. Samtidig mener Henrik G. Jensen, at selskaberne selv burde have en interesse i at foretage den kontrol, direktoratet laver. »På ambassaderne læser de jo også aviser. Og de her fund er så pinlige, at vi eksportmæssigt ikke kan holde til særligt mange flere«. Fortørnede formænd Både hos Arla i Viby og hos Danish Crown i Randers er bestyrelsesformændene fortørnede over meldingen fra Fødevaredirektoratet. De har begge økonomiske sanktioner at smide i hovedet på lovbrydende landmænd. »Der er en grænse for, hvad vi kan gøre. Vi har meldt vores holdning klart ud, og det koster landmanden i afregningen, hvis han bryder loven. Vi synes også, det her er helt uacceptabelt, men vi skal ikke være kontrollanter, og det er ikke vores opgave her i samfundet at godkende dyrlæger. Hvis dyrlæger ikke er gode nok - så er der en myndighed, der har et problem«, siger Niels Mikkelsen, bestyrelsesformanden for de knap 20.000 andelshavere i Danish Crown, der sidder på stort set hele den danske svineproduktion. Forarget formand Formanden for mælkemonopolet Arla, Knud Erik Jensen, er forarget. »Vi modregner i mælkeprisen, så det virkelig kan mærkes. Og vi stiller klare krav til, at love skal overholdes. Han (Henrik G. Jensen, red.) skubber et ansvar fra sig, der er myndighedernes. Jeg kan ikke forstå, at en højtplaceret i det direktorat kan sige sådan noget sludder«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























