Den største danske turoperatør af rejser til Grønland, Profil Rejser, bliver hårdt ramt af den varslede offentlige storstrejke i Grønland, 17. juni. Strejken, der vil lamme landets lufthavne, fik fredag Profil Rejser til at opgive flere planlagte rejser til Sydgrønland og Diskobugten. Foreløbig har op mod 50 danske turister valgt at annullere deres rejse til Grønland med Profil Rejser af frygt for at blive taget som 'gidsler' i konflikten. Selskabet vurderer, at i alt 200 til 300 turister fravælger Grønland på grund af truslen om konflikt. »Strejken kommer på det værst tænkelige tidspunkt, og konsekvenserne synes uoverskuelige«, sagde områdechef i Profil Rejser Mogens Gislinge fredag til Grønlands Radioavis. Landsstyret afviste fredag at indkalde en forligsmand til et mæglingsforsøg, da parterne stadig står stejlt over for hinanden. Lønmodtagerorganisationen SIK, der organiserer 6.800 medlemmer, har krævet en lønfremgang på 10 procent inden for de næste tre år. Landsstyret vil kun være med til 6,5 procent. »Det grønlandske samfund har ikke råd til lønstigninger på 10 procent. Det vil koste landskassen 42 millioner kroner at honorere SIK's krav. Derfor står vi fast på vores oprindelige udspil«, siger landsstyremedlem for økonomi Augusta Salling (Atassut). Mindstelønnen for en ufaglært SIK-arbejder er i dag omkring 55 kroner i timen, mens den gennemsnitlige grundløn for Grønlands store ufaglærte arbejdsstyrke er 68 kroner pr. time. Hjælp fra Danmark SIK-formand Jess G. Berthelsen regner med en langvarig konflikt og håber på hjælp fra fagforeninger i Danmark og det øvrige Norden, hvis strejken trækker ud. Foruden landets lufthavne vil den offentlige storstrejke især ramme sygehuse og plejehjem. SIK har dog indvilget i et nødberedskab, så akut syge stadig vil kunne evakueres til hospitaler i Danmark i tilfælde af livstruende sygdomme.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview