Når apotekerne sælger hovedpinepiller, salver mod fodsvamp eller andre former for håndkøbsmedicin, bliver patienten ofte påduttet det dyreste produkt. Til trods for at markedet vrimler med billigere alternativer. Den praksis vil indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu til livs. Fremover skal apotekerne forpligtes til altid at tilbyde forbrugerne de billigste håndkøbsprodukter - på samme måde som loven allerede i dag kræver det, hvad receptmedicin angår. »Ved at skabe en pligt til på håndkøbsområdet at informere, så kan der være grund til at tro, at patienterne vælger den billige medicin«, siger ministeren. Regeringens beslutning kommer som direkte reaktion på en ny rapport, som Lægemiddelstyrelsen offentliggør i dag. Den konkluderer bl.a., at den dyreste håndkøbsmedicin har den største markedsandel. F.eks. skriver Lægemiddelstyrelsen, at medicinalkæmpen GlaxoSmithKline, der bl.a. sælger det smertestillende Panodil, »aldrig er billigst, men står for over 50 procent af omsætningen« på de områder, hvor selskabet har markedsført produkter. De store sidder på 90 procent På hele markedet for håndkøbsmedicin tegner de fem største medicinalvirksomheder - GlaxoSmithKline, Nycomed, Alpharma, Gea og Schering Plough - sig for knap 90 procent af salget. »Jeg er sikker på, at apotekerne allerede i dag vejleder kunderne om billigere alternativer. Men når det for eksempel gælder Panodil, vælger kunderne vores produkt, fordi de kender det i forvejen«, siger Bo Kollberg, administrerende direktør i GlaxoSmithKline i Danmark. På håndkøbsområdet findes i dag ingen retningslinjer for apotekerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























