Chefredaktøren for den danske gratisavis metroXpress, Per Mikael Jensen, er nu blevet chefredaktør for alle den internationale aviskæde Metros 25 udgivelser rundt omkring i verden. Jobbet deler han med to kolleger, nemlig chefredaktørerne for metros gratisaviser i Sverige og i Italien. I fællesskab har de tre det overordnede ansvar for, hvordan metro-aviserne ser ud i København såvel som i Tokyo, og deres opgave er samtidig at udvikle samarbejdet mellem de enkelte landes udgivelser. Global udviking »Vi har fået ansvaret for at videreudvikle metro-konceptet globalt, men vi skal også udvikle Metro-journalistik og bruge de artikler, der bliver lavet, i flere lande. Hvis der er en god historie et sted, for eksempel om SARS i Hongkong, så beder vi Honkong-redaktionen om at lave en reportage og en nyhed, som kan bruges af andre. Det samarbejde mellem aviserne har indtil videre ikke været særligt stærkt. Metro-aviserne har tilsammen omkring 330 journalister ansat samt et hav af freelancere, og hver dag vil der blive skrevet artikler, som er interessant for alle andre lande eller blot nogle af dem«, forklarer Per Mikael Jensen, der til daglig også er administrerende direktør for metroXpress. Metro International S.A. er en børsnoteret gratisaviskoncern, som i sin tid udsprang af den svenske mediekoncern Modern Times Group (MTG), der i Danmark også står bag TV3, TV3 og Viasat Sport. En anden dansker, Jens Torpe, er som næstkommanderende og udviklingschef også nået til tops i Metro International. Mens gratisaviskoncernen gennem de seneste år har ekspanderet kraftigt, har den haft alvorlige problemer med at få en fornuftig forretning ud af sine avisaktiviteter. Koncernen måtte for 2002 indkassere et underskud på 80 millioner dollar(omkring 560 millioner kroner) før skat. I 2001 blev underskuddet før skat på 600 millioner kroner. Metro opnåede sidste år en markant fremgang i nettoomsætningen, som er på omkring en milliard kroner. Ikke flere nye aviser Koncernen har ikke lanceret nye aviser inden for det seneste halve år, og økonomien er derfor i bedring. Danske metroXpress afleverer et revideret regnskab i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senere på foråret, hvor det vil vise sig, om det herhjemme kan lade sig gøre at lave gratisaviser med overskud. I 2002 gav konkurrenten Urban et underskud på 66 millioner kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Partileder kritiseres for møder med kontroversiel Trump-støtte: Det »ligner femtekolonnevirksomhed«
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Da hun flyttede til Danmark, fik hun et skub. Nu er hun verdenskendt kunstner
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























