Få en SMS ind på mobiltelefonen, hvis din 8-årige datter Amalie går ad Poppel Alle frem for på den aftalte Lindevej på vej hjem fra skole. Eller få en tekstbesked, hvis sønnike bruger længere tid end normalt på at traske turen fra skole til fritidshjem. Sådan lyder tilbuddene i en ny form for overvågning via mobiltelefonen, som det franske teknologifirma Alcatel har udviklet. Systemet udnytter det eksisterende mobilnet til at bestemme, hvor barnet befinder sig på et givent tidspunkt. Stemmer positionen ikke overens med både tids- og ruteplan, får den voksne besked. Fordelen er en øget sikkerhed, når barnet færdes alene. Sker via internettet Inden den digitale overvågning af podernes skolevej kan begynde, skal den voksne gå turen igennem og hver tredje minut trykke på en knap på mobiltelefonen for at markere positionen. Man vil også skulle plotte barnets 'korridor' ind på et kort hos sit teleselskab. Det sker via internettet. Når ruten på den måde er kortlagt én gang for alle, vil systemet give besked med en SMS, hvis der er afvigelser. Systemet kan også give besked, når lillemanden er nået frem til sit bestemmelsessted. Alcatel kalder deres produkt for 'Guardian Angel' - skytsenglen. Her mener man, at produktet især retter sig mod de 8-12-årige. Større børn og unge vil være for kritiske over for overvågningen - og måske fristes til blot at slukke mobiltelefonen, hvorefter det vågne øje lukker i. Børn behøver frihed I Danmark vil interesseorganisationen for børn, 'Børns Vilkår', ikke anbefale indførelsen af overvågningssystemer som 'Guardian Angel'. »Jeg kan godt forstå, at forældre har behov for tryghed. Men børn har brug for frihed. Vi forældre må acceptere, at hvis vi kræver den maksimale tryghed, så invaliderer vi vores børn, for de har behov for frihed for at kunne udvikle sig. Udvikling foregår netop, når vi ikke overvåger«, siger sekretariatschef i 'Børns Vilkår', Birk Christensen. Han mener, at danske børn i forvejen er udsat for megen overvågning. Og at forældre risikerer at bytte en kortsigtet gevinst for en langsigtet pris ved øget brug af sikkerhedssystemer. Ingen konkrete salgsplaner i Danmark Den nye type overvågning er endnu ikke taget i brug noget sted, men systemet er solgt i Canada. I Danmark er der foreløbig ingen konkrete salgsplaner. Men Alcatel er klar til at sælge systemet også her. »Vi gør klar til at sælge 'Guardian Angel' både i Europa og i Norden, men er klar over, at den type overvågning, der ligger i systemet, ikke er så kulturelt acceptabel her som for eksempel i USA. Det bliver en barriere for salget«, siger Alcatels nordiske marketingschef Rasmus Calmann-Hinke. Ifølge Rasmus Calmann-Hinke er det endnu for tidligt at oplyse, hvad det kommer til at koste at abonnere på skytsenglen. Alcatel ønsker ikke at oplyse, hvad firmaet forventer at tjene på det nye produkt. »Men vi forventer naturligvis at få vores investeringer hjem«, siger Rasmus Calmann-Hinke.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.