Jobudsigten for elever, der gennemfører en del af deres uddannelse til tømrer, smed eller grafiker med praktik på en af landets tekniske skoler, er næsten lige så god som for elever, der udelukkende er i virksomhedspraktik. Skolepraktikordningen har ellers længe fået hårde ord fra både undervisningsministeren og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Men nu viser en undersøgelse af samtlige elever, der har gennemført en erhvervsuddannelse fra 1996 til 2001, at beskæftigelsesgraderne ligger tæt på hinanden. Undersøgelse over fem år Et stigende antal elever har over de fem undersøgte år fuldført deres uddannelse helt eller delvis i skolepraktik. To tredjedele er begyndt i skolepraktik og senere kommet i virksomhedspraktik. Af dem har syv ud af ti job, mens det er otte ud af ti elever i ren virksomhedspraktik. For den tredjedel, der udelukkende var i skolepraktik, gælder det, at fem ud af ti har fået job. Undersøgelsen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, der offentliggøres i dag, sætter særlig lup på elever med indvandrerbaggrund, aktiverede og folk på revalidering. Det er især dem, som har glæde af at kunne komme i skolepraktik, når virksomhederne ikke står og vifter med en uddannelsesaftale. Og det gør de ikke. Over 10.000 stod 1. januar uden praktikplads. »Rapporten er en mytedræber. Skolepraktikordningen er en dundrende succes uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssigt, for vi opnår beskæftigelsesfrekvenser som er langt højere end ved aktivering«, siger faglig sekretær i LO Harald Børsting. Et kernestridspunkt Uddannelseskonsulent i DA Simon Neergaard-Holm er ikke imponeret: »Ret skal være ret: Inden for nogle beskæftigelsesområder går det bedre end andre. Men skolepraktik udfylder et arbejdsmarkedspolitisk formål mere end et uddannelsespolitisk, og er det meningen, at erhvervsuddannelserne skal løse den opgave? Det mener vi ikke«, siger han, der frygter for uddannelsernes kvalitet. Skolepraktikken er et kernestridspunkt i den reform af erhvervsuddannelserne, som arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet i disse dage holder de første møder om.