Alle er enige om, at der skal flere penge i posen, hvis ulandenes fattigdom skal til livs. Men ingen vil betale. Derfor har Storbritanniens finansminister Gordon Brown og udviklingsminister Claire Short netop fremlagt en ny plan, der i løbet af de næste 15 år vil kunne fordoble den samlede ulandsbistand fra 50 til 100 milliarder dollar (knap 690 milliarder kroner) om året. Minder om finansiering af huslån Ideen minder lidt om finansieringen af et almindeligt huslån, hvor vordende boligejere stiller sikkerhed i form af deres fremtidige indtægt. I det konkrete tilfælde er planen, at rige landes regeringer sammen danner en fond, der med regeringernes troværdighed i ryggen skal udstede obligationer og sælge dem på de internationale finansmarkeder. Skriftlige garantier Regeringerne skal så love skriftligt, at de over de næste 30 år køber obligationerne tilbage. Pengene, som private investorer betaler for obligationerne, skal overføres til ulandene, enten som gavebistand eller som lån med lav rente og andre favorable vilkår. »Med andre ord udskyder regeringerne betalingen af den ekstra bistand til senere, men det vigtige er at skaffe penge her og nu, hvis vi skal leve op til FN's mål om at halvere verdens fattigdom inden 2015«, siger lektor i international økonomi Christian Friis Bach, der kalder modellen 'Realkredit Verden'. Pas på gældsskubberi Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har »sympati for ideen«. »Men man skal være opmærksom på, at man ikke skubber regningen foran sig til en ny generation af politikere, der siden nægter at betale. Det her er da bestemt noget, der kan være musik i. Jeg vil bare gerne have mere klarhed over, hvornår og hvordan betalingen skal foregå«, siger Per Stig Møller. Per Stig: Men bistanden øges ikke Udenrigsministeren understreger, at regeringen ikke har tænkt sig at øge Danmarks samlede ulandsbistand. Hvis ideen føres ud i livet, vil det danske bidrag til fonden komme fra eksisterende ulandsmidler, siger han.