En masse unge europæere vil stå som store tabere, når konsekvenserne af krisen i verdensøkonomien skal gøres op. Det drejer sig om den kraftigt voksende gruppe unge europæere, som i øjeblikket er forment adgang til jobmarkedet på grund af den aktuelle usikkerhed og nedgang i økonomien. Tal fra det europæiske statistikbureau Eurostat viser, at 1990'ernes positive økonomiske udvikling ikke fik fjernet den høje arbejdsløshed blandt unge europæere. Ledigheden blandt unge under 25 år stiger og er nu igen over 15 procent. I lande som Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland og Finland er op mod hver fjerde under 25 år nu uden arbejde. Alvorligt for unge under 25 Flere eksperter peger på, at mens arbejdsmarkedets kernetropper - mænd mellem 25 og 55 år - i det store hele nok kan opretholde deres status på jobmarkedet, så kan nedgangen få alvorlige og længerevarende konsekvenser for unge under 25 år. »Generationer, som er kommet på arbejdsmarkedet på tidspunkter, hvor erhvervsklimaet har været dårligt, har en tendens til at klare sig dårligere fremover. De får lavere lønninger end andre og højere arbejdsløshed senere hen«, siger vicedirektør Jørgen Elmeskov fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Høj ungdomsarbejdsløshed er krisetegn OECD har de sidste ti år lavet intensive studier af arbejdsmarkedet, og en af hovedkonklusionerne er, at de store forskelle i arbejdsløshed inden for EU primært kan forklares med forskelle i de enkelte landes evne til at få marginale grupper som unge og ældre ind på arbejdsmarkedet. »Derfor er en høj ungdomsarbejdsløshed et tegn på, at der er noget galt på arbejdsmarkedet«, siger Jørgen Elmeskov, som dermed afviser, at ungdomsarbejdsløshed udelukkende er et problem, når økonomien har det skidt. Samme holdning har forskningsprofessor Torben Tranæs fra Socialforskningsinstituttet. »Danmark og Holland har langt lavere ungdomsarbejdsløshed end de fleste andre europæiske lande. Det viser åbenlyst, at arbejdsmarkedets indretning og målrettede politiske tiltag gør en forskel«, siger Torben Tranæs. Dansk indsats virkede Han henviser til bl.a. den danske ungeindsats fra 1990erne. Den betød, at unge arbejdsløse efter et halvt års ledighed blev sat ned på halve dagpenge, og det motiverede angiveligt en hel del til at finde enten et job eller en uddannelsesplads, og dermed forsvandt de ud af arbejdsløshedskøen. Torben Tranæs peger også på, at lovfastsatte mindstelønninger i mange lande udgør en blokade for arbejdsgivere, der har valget mellem at ansætte en ung og uerfaren eller en lidt ældre og erfaren - til samme løn- og arbejdsvilkår. »I den situation bliver de unge ofte fravalgt. Frankrig har f.eks. sat mindstelønnen op for at forbedre de unges forhold. Men i stedet for forværrede det beskæftigelsessituationen for de unge kraftigt«, siger Torben Tranæs. Frygt for negativ spiral Økonom Thomas V. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) frygter, at de unge i øjeblikket risikerer at komme ind en negativ spiral, som vil følge dem resten af deres arbejdsliv. »Hvis de unge nyuddannede kommer direkte ud til arbejdsløshed, og det trækker ud et år eller mere med at komme i job, så kan de risikere, at virksomhederne helt vil forbigå dem, når konjunkturerne vender igen. Så vil virksomhederne foretrække dem, som lige har afsluttet en uddannelse, fremfor nogen, der ikke har haft noget at lave i længere tid«, siger Thomas V. Pedersen. Ifølge AE's seneste prognose vil den økonomiske nedgang forværre beskæftigelsesmulighederne i Danmark og udlandet. På forhånd ser det ud til, at beskæftigelsen falder med 14.000 i år, men bliver Irakkrisen en langstrakt affære med fortsat høje oliepriser, mister Danmark op mod 24.000 job. USA og EU mister 1,1 millioner job ved en langstrakt konflikt, og det er de unge, der må betale den højeste pris.