Denne mandag morgen begynder en usædvanlig aktion i dansk mobilhistorie: Ét teleselskab tilbyder at bryde den lås i mobiltelefonen, som et andet teleselskab har udstyret mobilen med, da de solgte den med tilskud. Aktionen skal efter planen foregå hos forhandlere af CBB Mobils telepakke landet over. Men flere danske butikskæder afviser at lade teleselskabet CBB Mobil komme inden for med deres forbrugervenlige initiativ. Samtidig vil butikkerne overveje deres fortsatte samarbejde med det lille teleselskab, hvis aktionen gennemføres som planlagt. »Jeg støtter ikke CBB's initiativ - de kommer ikke til at stå uden for mine butikker«, siger Tommy Husen, produktchef i Dansk Supermarked. Han har ingen kommentarer til, hvordan det videre samarbejdet med teleselskabet kommer til at se ud. Næppe ulovligt Holdningen er også klar i brugsbevægelsen. »Gør CBB alvor af den annoncerende auktion, så tager vi helt klart vores samarbejde op til revision«, siger Jakob Helles, chef for non-food i COOP Danmark. Det er formentlig ikke ulovligt først at købe en billig ny mobil med tilskud fra f.eks. Sonofon og derefter få brudt den såkaldte SIM-lock, altså lås. Herefter kan man skifte selskab og f.eks. blive kunde i et selskab som CBB, hvor man blot betaler sin taletid forud. Samtidig skal man betale en abonnementsafgift i typisk seks måneder til det selskab, der solgte den billige telefon. Afhængig af besparelsen på telefonen og prisen på det abonnement, man skal betale det første teleselskab, kan der være penge at spare. Men det er ikke sikkert, så regn lidt på tallene. Trods kritikken fra forhandlerne vil CBB Mobil gå videre med aktionen som planlagt. Den begynder i selskabets hovedkvarter i dag og rykker i marts måned videre ud i landet. Selskabet vil i første omgang til Aalborg og siden til 12 større byer i provinsen. Det er gratis at få brudt sin SIM-lock af CBB, hvis man vil være kunde hos dem. Ellers koster det 50 kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.