Færre skovarbejdere og tyndere bøgetræer

Hvis der ikke længere er råd til at tynde ud, så vil skoven på længere sigt ændre udseende. Det bliver nogle tyndere træer, der står meget tættere, advarer Dansk Skovforening. - Foto: Jan Steving
Hvis der ikke længere er råd til at tynde ud, så vil skoven på længere sigt ændre udseende. Det bliver nogle tyndere træer, der står meget tættere, advarer Dansk Skovforening. - Foto: Jan Steving
Lyt til artiklen

»Det danske skovbrug er ikke bare lidt nedadgående, det er på katastrofekurs. Så enkelt kan det siges. I de 25 år jeg har været i skovbrug, har jeg aldrig set så mange fyringer af skovriddere og skovfogeder som i de seneste to år. Det er helt ufatteligt«. Pessimismen er ikke til at komme uden om, når Hans Hedegaard, afdelingsleder i Dansk Skovforening, bliver bedt om at tage temperaturen på dansk skovbrug anno 2003. Underskud på 400 mio. kr. Dansk Skovforening organiserer de private skovejere, der besidder 75 procent af det danske skovareal. Han fastslår, at det private skovbrug lige nu kører med et underskud på cirka 400 millioner kroner om året. Derfor afskediger man i stor stil medarbejderne. Fald i beskæftigelsen på 15 pct. Det kan man tydeligt mærke i Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, der oplyser, at beskæftigelsen blandt skovarbejdere fra 2001 til 2002 er faldet med 15 procent. Dermed er der nu kun cirka 1.000 skovarbejdere beskæftiget helårligt i de private skove. Men nedturen er sandsynligvis endnu mere stejl. Kan stige til 30 pct. »På flere af de store skovejendomme er faldet betydeligt større end 15 procent, og jeg vil ikke udelukke, at vi - når vi ser tallene fra 2003 - må konstatere et fald i beskæftigelsen for skovarbejderne på op mod 30 procent. For flere af de store skovejendomme har altså rapporteret om et fald på mellem 25 og 50 procent i beskæftigelsen«, siger Jens Poulsen, der er underdirektør i Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere. 'Tyndere træer' Hans Hedegaard i Dansk Skovforening giver samtidig et billede af, hvordan en typisk dansk bøgeskov vil komme til at se ud, hvis udviklingen i beskæftigelsen fortsætter. »Hvis der i en bøgeskov ikke længere er råd til at tynde ud i skoven, så vil den på længere sigt ændre udseende. Det bliver i stedet nogle tyndere træer, der står meget tættere«, siger Hans Hedegaard. Konkurrencen kradser Nedturen i beskæftigelsen skyldes blandt andet markant lavere træpriser som følge af decemberstormen i 1999 og konkurrencen fra de østeuropæiske træproducenter. Derudover er eksporten løvtræ til Kina, Japan og Korea gået i stå, mens de stigende ejendomsskatter længe har været et problem, som Dansk Skovforening har klaget over.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her