USA's investorer skal forkæles. Især de millioner af amerikanere, som i det seneste årti for første gang vovede sig ud på aktiemarkedet og nu betaler prisen for det. Hvis de får flere penge mellem hænderne, vil det stimulere økonomien og ikke mindst præsident George W. Bushs muligheder for at blive genvalgt i 2004. Ingen skat på aktieudbytte Hovedindholdet i den vækstpakke, som Bush fremlagde tirsdag i Chicago, var en fritagelse for skat på aktieudbytte. Skattelettelser og atter skattelettelser ser også ud til at være den republikanske regerings svar på den skrantende økonomi. Støtte til delstaterne De fleste af elementerne vil først hjælpe på længere sigt, mens der ifølge amerikanske økonomer kun er få initiativer, som giver økonomien en saltvandsindsprøjtning her og nu. Delstaterne, som kører med store underskud, får dog støtte af forbundsregeringen. Der bliver også lidt til de arbejdsløse, hvis antal er vokset støt, siden Bush kom til i 2001. Dobbelt så stor som ventet Pakken skal stimulere den amerikanske økonomi med 674 milliarder dollar eller 4.785 milliarder kroner over 10 år. Indsprøjtningen er dobbelt så stor som først ventet. Bushregeringens filosofi er, at når eksempelvis investorerne får flere penge mellem hænderne, så vil det starte en tretrinsraket: De vil forbruge mere, det vil stimulere økonomien og skabe arbejdspladser. Politisk pakke Vækstpakken tager ikke alene økonomiske, men også politiske hensyn. Omkring halvdelen af de amerikanske husstande har nu investeret i aktier og obligationer enten direkte eller gennem pensionsordninger. Endnu vigtigere for Bush og andre politikere er imidlertid, at to tredjedele af de amerikanere, som går til stemmeurnerne, ejer aktier. Selv om politiske analytikere sætter spørgsmålstegn ved det, så betragter Bushs Republikanske Parti disse millioner af middelklasseamerikanere som en ny investorklasse med fælles interesser. Bush forsøger derfor at hjælpe dem, hvor de er hårdest ramt, og håber at kunne score gevinsten i form af endnu en periode i Det Hvide Hus. Halvdelen af stimuleringspakken finansierer fjernelsen af skat på aktieudbytte, som sammen med andre skattelettelser skal hjælpe investorerne. Tiårsplan fremskyndet Den 10 årsplan for skattelettelser, som Bush fik vedtaget i 2001, fremskyndes også, så skattelettelser og lave procentsatser, der først skulle træde i kraft i 2004 og 2006, allerede får virkning fra i år. Det Hvide Hus har beregnet, at hver af de 92 millioner skatteydere i gennemsnit vil spare 1.083 dollar eller 7.690 kroner i skat i år. Det regnestykke kan den almindelige amerikaner ikke bruge til noget som helst, siger den demokratiske opposition og liberale tænketanke, der har regnet på regeringens tal. En gave til de rige De beskriver Bushs forslag - især fritagelsen for skat på aktieudbytte - som en gave til de rige. Den typiske skatteyder med en indtægt på mellem 30.000 og 40.000 dollar vil i år skulle betale 42 dollar eller 298 kroner kroner mindre i skat. Hvis man derimod tjerner en million dollar eller over, så bliver den gennemsnitlige skattelettelse på 27.097 dollar eller 192.388 kroner. Vil ikke hjælpe småsparere Andre økonomer tilføjer, at fritagelsen for skat på aktieudbytte overhovedet ikke vil hjælpe småsparerne. Deres aktier står typisk i pensionsordninger, som i forvejen er fritaget for skat. Derfor vil skatteforslaget især hjælpe de aktionærer, som har store aktieposter uden for pensionsordninger. Over halvdelen af denne skattelettelse vil gå til indkomster på over 200.000 dollar, og en fjerdedel til folk, der tjener mere end en million dollar. Vedtagelsen Vækstpakken skal nu behandles i den nyvalgte Kongres, hvor Det Republikanske Parti har flertal i begge kamre. Planen vil blive vedtaget i en eller anden form, men da amerikanske partier ikke har partidisciplin, vil der komme ændringer. 'For de rige' Den republikanske senator John McCain har allerede udtalt, at planen tilgodeser de velhavende, og republikanerne har kun to stemmers flertal i Senatet. Bush er imidlertid kendt for at kalde det for en sejr, når han får vedtaget totredjedele af et forslag. Så kan præsidenten også senere give demokraterne skylden, hvis planen ikke virker efter hensigten.