Så er det videnskabeligt bevist: Ud fra en strikt økonomisk betragtning er julen ren tilsætning, og for langt de fleste tillige en rigtig dårlig forretning. En ny amerikansk undersøgelse sætter nu ord på, hvad mange sikkert allerede har fornemmet: I juletiden bruger man penge, man ikke har, på at købe gaver, som modtageren slet ikke vil have. Bedre at købe sine gaver selv En gruppe fremtrædende amerikanske økonomer fra universitetet i Pennsylvania mener at kunne bevise, at julegaver er en både dårlig og ineffektiv måde at udveksle økonomiske ressourcer på. Ud fra et rendyrket cost-benefitsynspunkt er det langt mere effektivt at købe sine gaver selv. Næstbedst er det at udveksle kontanter med de mennesker, man gerne vil betænke i den søde juletid. Studiet fra Pennsylvania er udført efter alle kunstens regler, og vil for mange være et lammende slag mod den gode julestemning. Forskerne afslører nemlig, at folk, der modtager en julegave, i gennemsnit vurderer gaven til at være 16 procent mindre værd, end den rent faktisk har kostet i butikken. På den måde forsvinder enorme pengebeløb op i den blå luft, advarer forskerne. »Vi kan dokumentere, at gavegivning er en meget ineffektiv måde at allokere ressourcer på«, siger en af undersøgelsens bagmænd, økonomen Joel Waldfogel til avisen The Sunday Times. Milliarder Joel Waldfogel har sammen med sine kolleger regnet sig frem til, at amerikanerne i år kommer til at spendere hele seks mia. dollar (cirka 45 mia. kr.) for meget på julegaver. Det enorme beløb kommer frem, når man sætter den samlede pris på alle gaver under amerikanske juletræer i år i forhold til den værdi, modtagerne vurderer gaverne til. Som led i undersøgelsen fra Pennsylvania bad forskerne en række forsøgspersoner om at anslå værdien af de julegaver, de fik sidste år - helt uden smålig skelen til sentimentale overvejelser. Svarene viste, at de mest effektive gavekøbere var ægtepar og/eller elskende, efterfulgt af bedsteforældre og nære venner. Specielt ægtefolk var gode til at købe gaver, som modtageren forstod at værdsætte tæt på den reelle indkøbspris. Helt i bunden af tabellen finder man onkler og tanter. Holder konklusionen stik, kan man roligt regne med at en gave fra en onkel eller tante vil blive lavt vurderet og dårligt værdsat af modtageren. Ikke kun et spørgsmål om penge Set igennem økonomernes briller kan det store spild af samfundsressourcer kun undgås, hvis alle køber deres egne gaver selv. Kun da kan man være sikker på, at få det man ønsker, lyder det kolde og kyniske økonomiske juleevangelium à la Scrooge. Ikke uventet står kritikerne i kø. Stephen Lea, der er professor i psykologi ved Exeter University, siger, at det kun er økonomer, der kan finde på at prissætte en gave udelukkende baseret på den monetære værdi. »Undersøgelsen ser ud til at have misset hele pointen med julen. Jo tættere forholdet til en anden person er, jo mindre vigtig er gavens værdi«, siger han til The Sunday Times.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Lærke Malmbak