A.P. Møller Gruppen begynder efterhånden at ligne en rigtig dansk børsnoteret koncern. Efter årtier, hvor A.P. Møller hårdnakket har holdt fast i en nærmest hævdvunden ordknaphed, åbner kæmpeselskabet nu op. Den nye struktur, hvor de to børsnoterede selskaber bag A.P. Møller, D/S Svendborg og D/S 1912, fusioneres til et fælles selskab, gør det lettere at få indsigt i kæmpekoncernen, der fremover også skal udarbejde et rigtigt koncernregnskab, noget topfolkene på Esplanaden hidtil fnysende har afvist. På Københavns Fondsbørs reagerede investorer og analytikere med begejstring over den ny struktur. Fra mandag aften til tirsdag aften steg Møller-aktiernes værdi med godt 20 mia. kr., så det tirsdag ved børsens lukketid krævede 124 mia. kr. at sikre sig alle A.P. Møller-aktierne. Stærk kritik Men trods massive kursstigninger på aktierne i A.P. Møller-koncernens to hovedselskaber - D/S Svendborg og D/S 1912 - trænger kritikken sig på. Hvordan kunne rederiet f.eks. slippe af sted med at skjule, at en af de to fonde ejede knap 16 procent af Danske Bank - landets største finansielle koncern og hvordan kan den dominerende fond bag A.P. Møller, APM's familiefond, købe aktier for 6,7 mia. kr. uden at sælgerne, der formentlig er medlemmer af Møller-familien, skal meddele det til Københavns Fondsbørs. På spørgsmålet om Danske Bank-aktierne er svaret, at rederiet havde gemt sine mange aktieposter i både banken og rederiets andre selskaber i et sindrigt kinesisk æskesystem ved at udnytte reglerne om almenvelgørende fonde. Aktionærer undres Dansk Aktionærforenings direktør Claus Silferberg finder det urimeligt, at en stor koncern som A.P. Møller- koncernen har kunnet slippe af sted med at lade være med at informere andre aktionærer i Danske Bank om, hvor meget Esplanaden ejer af Danske Bank. »Vi går ind for fuld gennemsigtighed. Vi vil have, at når man køber en aktie, så ved man også, hvem man kommer i selskab med. Ellers har almindelige aktionærer jo ikke en chance for at vurdere, om det er seriøse mennesker, som man gerne vil gå sammen med«, siger Claus Silferberg. »Jeg vil som aktionær i banken gerne være sikker på, at der ikke sidder en eller anden storaktionær, der qua sin aktiepost kan få nogle urimelige priser. Man kan da godt forestille sig, at Danske Bank har givet A.P. Møller nogle særdeles favorable vilkår at låne penge på, og derved har gjort mine aktier i Danske Bank mindre værd«, siger Claus Silferberg. Magtfuldkommenhed Poul Krüger Andersen, professor på Handelshøjskolen i Århus, betegner A.P. Møller-koncernens bevægelse hen mod større åbenhed som meget positivt, fordi omverdenen får sat bedre tal på de værdier, koncernen indeholder. Imodsætning til den lukkethed der hidtil har omgivet landets største virksomhed. »Mærsk har altid haft en særstatus i det danske erhvervslandskab og den status har betydet, at det øvrige erhvervsliv har set op til koncernen som et slags erhvervs-idol. Men samtidig har det også betydet, at koncernen ikke har følt det samme behov for at informere omverdenen«, siger Poul Krüger Andersen. Det er først nu, at omverdenen har fået et indblik i, hvor mange aktier koncernen ejer i landets største og mest magtfulde finanskoncern, Danske Bank. Man kunne stille spørgsmålet, om Mærsk-koncernen havde planer om at blive børsnoteret andre steder end kun på den københavnske Fondsbørs, men det mener Poul Krüger Andersen ikke er sandsynligt. »Man vil næppe tage de samme hensyn til A.P. Møller på New York Stock Exchange, som man har taget til Mærsks interesser hjemme i Danmark, men A.P. Møller har så langtfra brug for mere kapital«, siger Poul Krüger Andersen. Tavsheden fortsætter Det er langtfra kun spørgsmålet om arvefølgen, der optager investorer og analytikere. I markedet er der forundring over, at det tilsyneladende er lykkedes Mærsk Mc-Kinney Møller at 'finde' aktier for godt seks milliarder kroner, som A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Familiefond nu overtager, uden at en eller flere sælgere af de mange aktier har måttet give sig til kende over for Københavns Fondsbørs. På Esplanaden vil ingen svare på hvordan det kan lade sig gøre. Men underdirektør Lars-Erik Brenøe konstaterer, at man naturligvis kender pligten til at meddele handler, hvis køber eller sælger rykker over eller under de fem-procents ejergrænser, som Københavns Fondsbørs opererer med.