Nogle har det, andre har det ikke. Sloganet er Viasats og handler om deres betalingskanaler. Det kunne dog også handle om god markedsføringsskik og tilfredse kunder. For det har Viasat ifølge Forbrugerombudsmanden ikke. Han har derfor anmeldt selskabet for overtrædelse af forbrugeraftaleloven til politiet. Frister med en måneds prøvetid I det seneste halve år er klagerne væltet ned over selskabet, der står bag betalingskanalerne TV3, TV3X og en række temakanaler som Viasat Sport, Explorer og Action. Det er især markedsføringen af Viasats såkaldte Guldpakke, Forbrugerombudsmanden har modtaget en lind strøm af klager over. I reklamer fristede Viasat med en måneds gratis prøvetid på en stor tv-pakke med alskens tv- og filmkanaler. Det sagde mange tv-kiggere ja til, men på trods af at flere af dem efterfølgende sagde abonnementet op, så er de blevet opkrævet penge for den lovede gratis ene måned. Og disse penge er blevet trukket over PBS, da kunderne i forvejen abonnerede på basispakken. »Det er et regelbrud på flere områder. At man tager penge for noget, man har lovet var gratis, er selvsagt en overtrædelse af markedsføringsloven og er strafbart. At man efterfølgende bruger PBS til at opkræve penge, som forbrugeren aldrig har sagt ja til at betale, det mener vi også er en overtrædelse af reglerne for god markedsføringsskik«, siger jurist hos Forbrugerombudsmanden Linda Pedersen, der overvejer at politianmelde Viasat for den første anklage. Et helt tredje klagepunkt har allerede ført til en politianmeldelse af Viasat. Det drejer sig om en række forbrugere, der uopfordret er blevet ringet op med tilbud om en Guldpakke. Med få undtagelser som aviser, bøger og forsikringer er det ifølge paragraf 2 i forbrugeraftaleloven ulovligt at lave telefonsalg, medmindre den enkelte kunde har givet særtilladelse. Sagen ligger nu til behandling hos politiet. I en fjerde sag har Viasat i en strid med en kunde, sendt først rykkere og siden hen sagen til et inkassofirma, på trods af at det ifølge renteloven er forbudt, så længe en sag er under behandling. I et brev til Forbrugerinformationen beklager Viasats advokat flere af ovenstående problemer, som værende beklagelige fejl. Viasat har dog ikke selv lyst til at kommentere anklagerne mod dem. »Vi vil meget gerne mødes med Forbrugerombudsmanden og diskutere sagerne der«, siger informationschef Niels J. Langkilde, der heller ikke har lyst til at kommentere sagen, der nu ligger hos politiet. »Vi har tillid til, at domstolene kan tage ordentligt hånd om det her, så der er ingen grund til, at vi fører sagen i medierne«, siger han.I en fjerde sag har en kunde sagt sit abonnemment op, og på baggrund af en strid med Viasat om hvem der hæfter for hvad, skrevet en klage til firmaet. Alligevel sendte Viasat først rykkere og siden hen sagen til et incassofirma, på trods af at det ifølge renteloven er forbudt, så længe en sag er under behandling. .
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema