Reformen, der skal få flere i arbejde, betyder ifølge regeringen, at ledige mellem- og højtuddannede kan tvinges til at tage arbejde overalt i landet, uanset hvad det kræver i transporttid. Ifølge de nugældende regler kan en arbejdsløs pålægges en transporttid på tre og i særlige tilfælde fire timer, hvis der ikke findes job i nærområdet. Alternativet er, at vedkommende tager et arbejde, som han eller hun qua sin uddannelse er overkvalificeret til. Siger vedkommende nej, stoppes dagpengene. V: Uanset transporttid Nu skal reformteksten så oversættes til konkrete lovord. Og i et oplæg til den nye bekendtgørelse står der, at »(...)mellem- eller højtuddannede skal uanset transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft«. Og sådan skal teksten forstås, siger Jens Vibjerg, Venstres arbejdsmarkedsordfører. »Ja, i princippet. Vi mener, at man i særlige tilfælde skal transporteres derhen, hvor det er nødvendigt. Under hensyn til familiære forpligtelser, naturligvis. Men hvis der er ledige job og veluddannede folk til at tage dem, så må man fylde dem ud. Ellers ødsler vi jo skattekronerne væk«, siger han. Konservative: Skal kunne nås fra bopælen hver dag Der kan dog ikke blive tale om at rejse fra Bornholm til Skagen, mener Lars Barfoed fra de konservative. »Man taler om en daglig transporttid. Arbejdspladsen skal kunne nås derfra, hvor man bor, og man skal kunne komme tilbage inden for en dag«, fastslår han. Dermed modsiger han Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør, Lars Goldschmidt, der i går sagde til Politiken, at konsekvensen af de nye regler kan blive, at folk skal flytte bopæl. S: Stramning af aftaleteksten At kræve, at ledige skal rejse uanet langt, er der ikke belæg for i forliget, mener Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen. Under forhandlingerne spillede regeringen ud med, at kravet generelt skulle sættes op til fire timer. Det krav blev ifølge Bjarne Laustsen taget af bordet. »Så at sige, at man skal kunne rejse uanet langt, er en stramning af aftaleteksten. Det er der slet ikke basis for«, siger han. Anders Samuelsen fra de radikale tilslutter sig samme fortolkning som Jens Vibjerg. Mens Tove Videbæk fra Kristeligt Folkeparti holder sig til, at samme regler som hidtil skal gælde: »Det var meget afgørende for os. Hvis Beskæftigelsesministeriet er i gang med at hæve loftet på tre, højst fire timer, så er det ikke det, vi er blevet enige om«, siger Tove Videbæk. FTF: Udansk I dag skal de endelige formuleringer drøftes i Landsarbejdsrådet, der er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens rådgivende organ. Her sidder blandt andre faglig sekretær i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Lisbeth Wilster. Hun kalder det udansk og et markant indgreb i personlige rettigheder at bede folk om at bruge mere end fire timer på transport om dagen, fordi det i praksis er det samme som at forlange, at de skal flytte. Absurd diskussion Samtidig mener hun, at diskussionen er absurd. Både fordi situationen med manglende arbejdskraft i den ene ende af landet og efterspørgsel i den anden ikke opstår særlig ofte. »Og så har jeg vanskeligt ved at forestille mig en arbejdsgiver, der klapper begejstret i sine forluffer, fordi han har fået henvist en person, der er tvunget til at rejse fire en halv time hver dag. Hvor længe bliver sådan én«, spørger Lisbeth Wilster. Akademikernes Centralorganisation mener heller ikke, at problemet har hold i den virkelige verden.