I Sydsverige, nærmere betegnet i Trelleborg, små 30 km fra Danmark, er de inderligt ligeglade med det nye 3G-net, som teleselskaberne ellers har købt licenser til i milliard-dyre domme. Faktisk har Trelleborgs vise fædre netop truffet den drastiske beslutning at vende ryggen helt og aldeles til den ellers så lovpriste 3G-teknologi. Urokkelig Sydsvenska Dagbladet kunne således forleden berette, at kommunens byggenævn netop har sagt nej til alle foreliggende ansøgninger om at stille 3G-master op i kommunen. Og nævnsformanden slår fast, at det er en beslutning, der ikke bliver rokket på. »Jeg kan ikke forestille mig, at vi vil godkende en eneste 3G-mast. Folk er meget bekymrede over, hvilke konsekvenser strålingen fra antennerne vil have på sigt«, siger formanden for byggenævnet, Kjell Nilsson til avisen. 20-30 master var planlagt De selskaber, der har købt 3G-licenser i Sverige for milliarder af kroner, havde ellers planlagt at opstille 20-30 master i Trelleborg, men siden planerne blev kendt, har en veritabel protestbølge ramt den sydsvenske by. Trelleborgerne er nemlig skræmt fra vid og sans ved tanken om, hvor meget stråling de nye master vil udsende. Underskriftsindsamlinger har raset i en sådan grad, at stadsartiketen Stefan Ferm nu oplyser, at han aldrig har modtaget så mange protestskrivelser før. Selv om teleselskaberne mildt sagt ikke er begejstrede over udsigten til et 3G-frit Trelleborg, agter kommunen at stå fast. »Der er sikkert en og anden borger i Trelleborg, der spørger, om kommunen bliver en hvid plet på kortet, når det handler om at udbygge det mobile motorvejsnet. Til dem kan jeg bare sige, at vi tænker mere på den tredje generation af Trelleborgere. Og så længe vi ikke kan garantere, at 3G ikke medfører dårligt helbred for dem, vil vi ikke have teknikken«, fastlår Kjell Nilsson i Sydsvenska Dagbladet. Så indtil videre må teleselskaberne nok se i øjnene, at fremtiden p.t. ikke er velkommen i Trelleborg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Lærke, ægte, tillykke med dit liv! Men hvad med at nyde det og så lade os andre om at nyde vores?
-
En af verdens allerrigeste stater kapper båndene til de arabiske naboer
-
»De høje tabstal presser Putin. For russerne ved det jo godt«
-
Her er en film, der gør dig svimmel af lykke
-
Dansk vaccineforsker deporteres: »Jeg har svært ved at forstå, at vores land ikke vil løfte en finger for en borger i nød«
-
Hudlægens rutine er simpel og billig at kopiere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
10. august kl. 5.26 begyndte en 100 meter høj monsterbølge lige her. Mysteriet bag historiens næststørste tsunami er løst
Lyt til artiklenLæst op af Lasse Foghsgaard
00:00
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























