Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) har svært ved at forestille sig et totalt stop for torskefiskeriet i Danmark. Et sådant stop er ellers anbefalingen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES. »Torsken er, næstefter industrifiskene, den vigtigste art herhjemme. Derfor vil et fuldstændigt stop være totalt lemlæstende for erhvervet«, siger hun til Ritzau. Problemet er bl.a., at hovedparten af torskene fanges som bifangst og et totalt torskestop vil derfor også betyde et stop for fiskeriet af en lang række andre arter. 'Katastrofe for nordjyske fiskerisamfund' Mariann Fischer Boels udmelding ekkoer den fra formanden for Skagen Fiskeriforening, Kurt Poulsen. Han siger til Nordjyske Stiftstidende, at et totalt torskestop vil udløse 'en økonomisk katastrofe i de nordjyske fiskerisamfund'. 'Ekstrem hård rådgivning' »Der er tale om en ekstrem hård rådgivning. ICES anbefaler ikke alene totalt stop for torskefiskeriet i de to farvande, men også en meget kraftig nedsættelse af det fiskeri, hvori torsk indgår som bifangst. Hvis den bliver fulgt af politikerne, betyder det i realiteten et stop for alt dansk fiskeri i Nordsøen og Skagerrak. Det rammer ikke bare fiskerne, men hele det økonomiske liv i fiskeribyerne«, siger Kurt Poulsen. Minister vil have belyst årsager Mariann Fischer Boel vil forud for forhandlingerne med sine ministerkolleger i EU gerne have nærmere belyst, hvad der er årsagen til de manglende torsk i Nordsøen og Skagerrak. »Vi har allerede her i løbet af 2002 haft lukket for torskefiskeriet i dele af Nordsøen uden, at det tilsyneladende har haft nogen effekt. Alle er enige om, at torsken er fisket ned, men nu må vi have kigget på årsagerne og hvilke tekniske muligheder, der er for at få genoprettet bestanden«, siger fødevareministeren. 'Også positive meldinger i rapport' Hun lægger i øvrigt vægt på, at der også er positive meldinger fra biologerne i ICES. Bl.a. er der gode meldinger om bestanden af sild og makrel, ligesom der visse steder er grobund for at øge fiskeriet efter rødspætter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Dramatiske kaffetal i hjemmeplejen udløser alarmklokke
-
»Altså, er det virkelig sådan, at kvinder i 2026 ikke må være sammen med mange mænd?«
-
Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«
-
Formand: Kortlægning er et »vink med en vognstang« til arbejdsgiverne
-
Med et enkelt ord var hun med til at ændre verdenshistorien
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Han har sammenlignet løberne omkring Søerne med en hel intensivafdeling
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
00:00




























