Det var zarens kurer i skikkelse af Peter Dimitriévitch Galitzine, der kom forbi Stålvalseværket med en posefuld millioner. Selvom den ny stålværksboss dækker sig ind under navnet Piotr D. Galitzine, så er han faktisk en skinbarlig efterkommer af en af de fornemste adelsslægter i Rusland - med ret til at kalde sig prins og med tætte forbindelser til zarfamilien. Det er ellers ikke, fordi kantinen på Det Danske Stålvalseværk minder meget om de fornemme slotte med bladguld i lange baner, tungt brokade, fornemme malerier og masser af krystallysekroner fra zarens tid i Rusland. Stolene i kantinen bærer præg af lang tids brug, lysekronerne udgøres af veltjente PH-lamper, og malerierne er skiftet ud med moderne plakater. 'Du får den korte version' Det er da heller ikke, fordi Piotr D. Galitzine ligefrem skilter med sin fornemme baggrund. Helst vil han slippe for at svare på spørgsmål af privat karakter. »Vil du have den korte eller lange version? Nå, du får den korte. Jeg er født i Argentina af russiske forældre. Min familie blev tvunget til at flygte fra Rusland i forbindelse med revolutionen, efter omkring 700 år i landet«, siger Piotr D. Galitzine. Og de 700 år i Rusland er ingen overdrivelse. Peter Dimitriévitch Galitzine har nemlig aner direkte tilbage til de forfædre, der kæmpede på de russiske stepper mod tatarerne, vandt og på den måde vandt den regerende russiske zarfamilies hjerter og derfor fik ret til, at alle mandlige familiemedlemmer måtte kalde sig prinser. En fornem adelsfamilie De næste mange hundrede år opbyggede Galitzine-familien et ry som en af de fornemste adelsfamilier i hele det enorme russiske rige. Med udgangspunkt bl.a. omkring Sankt Petersborg, hvor familien ejede det fantastiske Oranienbaum Palads og også ejede det slot, der nu rummer det russiske museum, var familien en gennemgående aktør i de øverste lag i Rusland. På et tidspunkt var det endda reelt en Galitzine, der regerede landet. Det var den russiske revolution, hvor kommunisterne tog over, der tvang slægten til at flygte fra landet og efterlade alle besiddelser og en stor del af formuen. Peter Dimitriévitch Galitzines del af familien endte efter en lang flugt i Argentina. Her blev Peter, eller Piotr som han altså kalder sig, født i 1955. Få år efter fulgte endnu en flytning til Peru og senere endnu en til USA, hvor Piotr D. Galitzines i dag er statsborger og i øvrigt bor med sin kone og seks børn. Hustru fra den østrig-ungarske kongefamilie Som om Piotr D. Galitzines historie ikke var kulørt nok, så er hans kones faktisk endnu mere celeber. Hun stammer nemlig i lige linje fra kongefamilien i Østrig-Ungarn. Og selvom hun til daglig kalder sig Maria-Anna, så er det formelle navn Maria-Anna Zita Elisabeth Regia Therese af Østrig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dramatiske kaffetal i hjemmeplejen udløser alarmklokke
-
Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Med et enkelt ord var hun med til at ændre verdenshistorien
-
Nedsmeltning udløser debat om spærregrænsen
-
Det første, der møder mig i den danske pavillon, er en kvinde med enorme silikonefyldte bryster
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























