Der dukker konstant nye problemer op for den kommende københavnske metro, der efter planen om blot 14 dage dagligt skal fragte 60.000 københavnere rundt i byen. I en række tilfælde i de seneste uger er togene ikke standset korrekt ved perronerne. De er enten kørt for kort eller langt. Automatikken i togene er simpelthen galt indstillet. »Det er sket i nogle få tilfælde«, bekræfter kommunikationsdirektør Bo Dybkær fra Ørestadsselskabet, der står for byggeriet af metroen. Forkert indstilling Det er meget kritisk, hvis togene ikke standser meget præcist, fordi de københavnske metrostationer er indrettet sådan, at perronerne er afskærmet fra selve banen med en glasvæg. Metrotogene skal standse fuldstændig nøjagtigt, så dørene i toget rammer perrondørene i glasvæggen, men i »enkelte« tilfælde har indstillingen i togene ikke været korrekt. »Jeg har ikke statistikken for antallet af tog med forkert indstilling, men der er tilfælde, hvor tog er kørt for eksempel 30 centimeter for langt. Hvis det overskrider en vis grænse, så kan dørene ikke åbnes. Er der en steward med toget, så kan han kalde kontroltårnet og få rettet fejlen. Ellers må passagererne tage med til næste station«, siger Bo Dybkær, der understreger, at de fejlindstillede tog ikke udgør en sikkerhedsrisiko. Tvivlende tilsyn Jernbanetilsynet har endnu ikke godkendt sikkerheden i metroen, og tvivler på at det kan lade sig gøre inden 19. oktober, hvor den skal indvies af dronningen. Der er endnu »nogle systemer, som er kritiske for sikkerheden, som ikke er tunet rigtigt ind«, fastholder Jernbanetilsynet. Alt tyder altså på, at der udspiller sig en benhård magtkamp mellem Ørestadsselskabet og Jernbanetilsynet, som er under massivt pres for ikke at sætte en stopper for prestigefyldte åbning af metroen. »Der skal ikke herske tvivl om, at et tog skal have alle nødvendige sikkerhedsgodkendelser på plads, for at det får lov at køre, men det er jeg ikke i tvivl om sker,« sagde næstformand i Ørestadsselskabet og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) efter et møde med den politiske følgegruppe fredag. På mødet orienterede Ørestadsselskabets bestyrelse og direktion om problemerne med få sikkerhedsgodkendelsen på plads. Trafikminister: Forsigtig optimisme Trafikminister Flemming Hansen (K) var efter mødet mere forsigtig end overborgmesteren. »Jeg tror på, at åbningen kan finde sted 19. oktober,« siger Flemming Hansen. Jernbanetilsynet har forklaret, at den italienske metroleverandør, Ansaldo, i sidste øjeblik har meddelt, at man er ved at foretage ændringer i metroens sikkerhedssystem. Metroens stewarder og kontrolpersonale, i alt cirka 150 ansatte, har heller ikke endnu fået godkendt deres uddannelse. Nyt møde om en uge Der er aftalt et nyt møde i den politiske følgegruppe, der består af repræsentanter for regeringen og Socialdemokratiet, på næste fredag. »Men jeg regner ikke med, at der ligger en godkendelse af sikkerheden til den tid. Der er ikke nogen i den politiske følgegruppe, som vil give køb på sikkerheden«, siger tidligere trafikminister Jacob Buksti (S).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved valget af Henrik Frandsen
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Klumme af Kim Skotte
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























