Det globale aktiefald fortsatte her til morgen. De asiatiske børser åbnede på lave niveauer og var tydeligt mærket af nedturen i USA i går. På den japanske hovedstad Tokyos børs faldt det toneangivende indeks 0,3 procent. Malaysia måtte lægge ryg til verdensdelens største nedtur med et fald på to procent. Her til morgen faldt også det toneangivende danske KFX-indeks yderligere en smule til 192-193 point fra kurs 194,58. Fald på Wall Street Faldene på de asiatiske børser kommer i halen på gårsdagens markante dukkert til det amerikanske industriindeks Dow Jones, der faldt 191,72 point til det laveste niveau i fire år. Det toneangivende teknologiske indeks Nasdaq dykkede 2,82 point til i alt 1182,11 point og det laveste niveau i seks år. Også stigende oliepriser presser aktiekurserne. Det er den mulige krig mod Irak, der sender priserne mod skyerne. Dårligste indekstal i tre år Tidligere i går faldt også det danske KFX-indeks med i alt 3,3 procent, hvilket med en slutplacering på 194,58 var ny bundrekord i år. Det betød et dyk endnu engang under det psykologisk betydningsfulde niveau på 200. Man skal helt tilbage til marts 1999 for at finde dårligere indekstal for KFX-selskaberne. Også de udenlandske børser i blandt andet Sverige, Paris, Frankfurt og London er hårdt ramt af dystre internationale konjunkturer og sluttede i går lavere end set i flere år. Krigstrommer, oliepris og erhvervsskandaler Aktiechef i Nordea Securities Nina Movin peger udover krigsspekulationerne og olieprisen også på den fortsatte uro i Mellemøsten og en stribe af erhvervsfiaskoer og -skandaler som baggrunden. Dertil kommer en stor portion psykologi. »Det var ligesom med IT-boblen sidste i 1990'erne, hvor vi kun kunne se opad og opad. Nu står vi i den samme situation - men kan kun se nedad. Vi er i et psykologisk marked, og vi skal have arbejdet boblen ud af systemet. Det kommer til at tage tid«, advarer Nina Movin.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce