Danske investeringer for næsten to milliarder kroner i Indonesien er juridisk sikret, efter at udenrigsminister Per Stig Møller (K) og den indonesiske udenrigsminister, Hassan Wirajuda, i dag satte deres underskrifter på en såkaldt investerings-beskyttelsesaftale.
Det er en gammel og bedaget aftale fra 1968, der nu er opgraderet, og håbet er, at aftalen vil sætte mere spjæt i investeringer i de to lande.




























